10 gode råd: sådan hjælper du dit barn gennem en højkonflikt-skilsmisse

3. juli 2018

  • Facebook Social Icon

En højkonflikt-skilsmisse kan være udfordrende for dem, der gennemlever den. Det gælder ikke mindst børnene. I denne artikel fra VISKALSKILLES.dk får du 10 gode råd og tiltag til at hjælpe dit barn gennem en højkonflikt-skilsmisse – men andre kan også have gavn af rådene.

Det skal bemærkes, at denne tekst blev skrevet på et tidspunkt, hvor Statsforvaltningen varetog skilsmisse-området - og således før, at Familieretshuset overtog området den 1. april 2019..

10 gode råd: sådan hjælper du dit barn gennem en højkonflikt-skilsmisse.

I en kronik fra Politiken i 2014, som er skrevet af de familieretlige kontorchefer i Statsforvaltningen med Bente Koudal Sørensen i spidsen, fremgår det, at: ”Langt de fleste forældre – op mod 90 % – finder selv løsninger omkring børnene efter et brud eller en skilsmisse og har ikke brug for hjælp fra det offentlige i dén henseende. Resten – altså godt 10% – må søge hjælp i Statsforvaltningen og hos domstolene for at få afgjort, hvordan forholdene omkring børnene skal være” (Sørensen / Statsforvaltningen).

Hvor mange af de resterende 10 %, der betegnes som højkonflikt-skilsmisser, er uklart. Men givet er det i hvert fald, at en del af de cirka 20.000 par, der hvert år starter en skilsmissesag op i Statsforvaltningen (Rasmussen), er i en form for konflikt i større eller mindre grad – og at mange børn fanges midt i den.

Hvordan børn reagerer på en skilsmisse afhænger af flere ting (Kragh-Müller / Netdoktor):

  • Barnets alder, når skilsmissen finder sted

  • Barnets følelsesmæssige modenhed

  • Forholdet til forældrene

  • Omstændighederne omkring skilsmissen

  • Andres reaktioner på skilsmissen

  • Barnets tidligere erfaringer med kriser

  • Om der er adgang til kompetente erstatnings-personer

De mindre børn (0-5 år) kan reagere ved at gå tilbage til tidligere reaktioner, ”regressiv adfærd”, og eksempelvis begynde at tisse i bukserne eller kræve en sut – eller bliver forvirrede, irritable eller angste. De lidt større børn (6-9 år) kan have svært ved at tale om de følelser, som skilsmissen vækker i dem, og kan reagere med vrede, koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer. De store børn (9-12 år) har typisk udviklet et netværk, de kan åbne sig op over for, og kan derved distancere sig, i hvert fald delvist, fra forældrenes konflikt (Kragh-Müller / Netdoktor).

Artiklen, du læser lige nu, er baseret på 10 råd rettet mod at hjælpe børn gennem en højkonflikt-skilsmisse. Rådene stammer fra den kliniske psykolog, Joan Berlin Kelly, og hun er lidt af en kapacitet inden for sit område: i 1968 lavede hun sin første undersøgelse af børn i højkonflikt-skilsmisser og har siden stået bag 85 udgivelser.

I denne artikel er der taget udgangspunkt i hendes artikel ”Dr. Joan Kelly´s Top Ten Ways to Protect Your Kids from the Fallout of a High Conflict Break-Up”, men der er føjet mere uddybende forklaringer og beskrivelser til.

Husk: i alle sammenhænge skal man tilpasse dét, man siger og gør, til barnet. Det vil sige ud fra barnets alder, modenhed, erfaringer osv.

01: tal med dine børn om din skilsmisse.

Ifølge Joan Kelly er det kun 5 % af amerikanske skilsmisseforældre, der sætter sig ned med børnene og inviterer til at stille spørgsmål, når ægteskabet går i stykker. Næsten en fjerdedel af forældrene siger ingenting, og deres børn bliver forvirrede, ængstelige, forstyrrede og ensomme, og de får meget sværere ved at klare skilsmissen (Kelly).

 

 

Man kan som forælder føle sig handlingslammet over at skulle fortælle børnene om skilsmissen, fordi man er usikker på både hvad, man skal sige, og hvordan man skal sige det. Hvor skal man starte? Især de ældre børn kender formodentlig allerede til skilsmisser fra deres omgangskreds og har oplevet klassekammerater være kede af deres forældres skilsmisse. Det kan betyde, at ordet ”skilsmisse” har så negative og ubehagelige associationer for dine børn, at nyheden kan overvælde dem. Derfor skal man gøre sit forarbejde, før man fortæller de ord, de vil huske i år fremover: ”Vi skal skilles”.

 

Først og fremmest er det hensigtsmæssigt, at du bearbejder dine egne følelser over bruddet, inden du fortæller børnene om skilsmissen (Jensen). Det skal ikke forstås sådan, at du skal være en robot og lukke følelserne inde. Men omvendt skal du også undgå at blive overvældet af følelser og reagere sammen med børnene. Du skal sørge for at være dén støtte, som børnene sandsynligvis får brug for, når de får nyheden. For du er nødt til at forholde dig til, at det muligvis bliver den sværeste samtale, du nogensinde kommer til at holde. Du skal rumme deres følelser, besvare deres spørgsmål og være fysisk til stede med kærtegn og kys – men du kan også risikere, at du oplever dem græde, skrige, slå og sidde knuste af sorg foran dig og søge en trøst fra dig, som du bare ikke kan give.

Det kan godt tage tid, før du føler dig klar til samtalen. I mellemtiden kan børnene måske godt fornemme på den ændrede stemning hos jer forældre, at der sker noget. Måske slår de det hen, men der er også en risiko for, at de begynder at spekulere. Måske endda i stort omfang om problemer i skolen, sygdom, død osv. Og så vil det kunne betyde, at man skal tage samtalen, selv om man ikke føler sig klar (Jensen).

Kan du og din eks sætte jer sammen med børnene og i fællesskab fortælle dem om skilsmissen, vil dét som udgangspunkt være hensigtsmæssigt. Dermed viser I, at der er enighed mellem jer. I virkeligheden kan I godt være uenige, men I skal sørge for at gemme uenigheden væk og fastholde fokus på dét, I skal fortælle. Når I viser samarbejdet, viser I også børnene, at de fremover har de to vigtigste personer i deres liv, deres forældre, hos sig – om end hver for sig.

Men er jeres skilsmisse præget af det høje konfliktniveau, skal du kraftigt overveje det hensigtsmæssige i at sætte jer sammen som ”familie”. Dét skal I begge. Det er selvfølgelig nemt at være normativ og sige, at I bør kunne ”tage jer sammen” og ”glemme jeres konflikt” i noget tid, uanset om jeres negative bidrag til konflikten er minimal eller det modsatte. Det ved I godt, I ”bør” og ”skal”. Men er det åbenlyst for én af jer, at et familiemøde bare bliver en invitation til at tage konflikten op, skal I ikke gøre det.

”Løsningen” bliver ofte, at det bliver den ene forælder, der fortæller børnene om skilsmissen – måske uden at aftale det med den anden forælder eller endda orientere vedkommende om, at man vil gøre eller allerede har gjort det. Dét er noget rod, og sådan vil børnene formodentlig også opfatte det.

02: vær diskret.

Børn kan være meget observante og samtidig uendeligt nysgerrige. Dét kan man grine ad, når børnene finder julegaverne, man ellers havde gemt bagerst i skabet – eller når man ikke kan trænge igennem til et barn, der er tabt for denne verden og fuldt optaget af et Playstation-spil, men straks kommer farende, når man er i et andet rum og hvisker ordet ”fødselsdagsgave”. Det er en anden udfordring i disse sammenhænge, hvor man prøver at holde dem uden for skilsmissen og fraholder informationer fra dem, som de på ingen måde skal indvies i.

Undlad eksempelvis at lade skilsmissepapirerne ligge på køkkenbordet og at tale i telefon med advokaten, når børnene er inden for hørevidde (Kelly). Det er selvfølgelig også en dårlig ide at tale i telefon med børnenes anden forælder, hvis det udarter sig til et skænderi. Nogen laver derfor aftaler om at tale på bestemte tidspunkter, især når børnene er ude, til sport eller lignende – eller slet ikke at kommunikere verbalt, men kun på skrift.

Desuden bør man også understrege diskretionen, man forventer – nej, kræver – af familie og venner. De kan bestemt være en stor hjælp at vende sine frustrationer med og få råd fra. Men kan du være sikker på, at de informationer, du giver, ikke kommer videre? Muligvis ikke. Og det behøver ikke engang være af ond vilje. Men de kan som det naturligste drøfte samtalen, de lige har haft med dig – mens deres børn, som er venner med dine, lytter opmærksomt.

Du kan sagtens være direkte i dine krav til, at dét, I taler om, håndteres med diskretion – eller selv være påpasselig med, hvad du fortæller til venner og familie.

03: opfør dig modent - hold din konflikt væk fra børnene.

Børn skal ikke blandes ind i voksensammenhænge, hvor de ikke har noget at gøre. Det er svært under en skilsmisse og særligt med et højt konfliktniveau, hvor børnene bliver konfronteret med forældrenes problemer. Det medfører, at mange børn, især de større, kan opleve at være i en loyalitetskonflikt, hvor deres kærlighed til begge forældre udfordres af dén skyttegravskrig, som forældrene udkæmper mod hinanden.

Desværre kan en forælder være så optaget af de negative følelser rettet mod den anden forælder, at vedkommende ikke kan holde konflikten væk fra børnene. Tværtimod drager forælderen børnene, både bevidst og aktivt, ind i den for at bruge børnene mod den anden forælder.

Denne adfærd kaldes ”forælder-fremmedgørelse”. Den konflikt-skabende eller –optrappende forælder manipulerer med barnet på baggrund af den tætte tilknytning, de har: barnet stoler og tror på forælderen, når der fortælles fordrejede historier og direkte løgne – og barnet vender sig efterhånden mod den anden forælder. Barnet bliver en trofast allieret for den forældre-fremmedgørende forælder i et forskruet forsøg på at chikanere, såre og uskadeliggøre den anden forælder.

04: far - bliv inde i billedet.

Langtidsstudier viser, at det er vigtigt for børnenes udvikling at have et godt forhold til deres far (Kelly). Dette hviler på forudsætningen om, at amerikanske mænd i lighed med danske mænd oftest er samværsforældre.

Det er vigtigt, at far arbejder aktivt på at pleje, fastholde og videreudvikle sit forhold til børnene. Her vil det være hensigtsmæssigt, om børnenes mor også kan bidrage aktivt; eksempelvis ved at tale positivt om far og sikre kontakt. Det kan dog blive en udfordring, hvis det høje konfliktniveau udmøntes i modarbejde og forældre-fremmedgørende tiltag fra moderens side – men far skal bevare fokus på børnene.

Nogle forældre er faktisk nemt i stand til at lægge konflikten til side og faktuelt være til stede med barnet, så tiden sammen bliver fuld af styrket tilknytning, udvikling og kvalitet (se også punkt 6: ”Vær en god forælder”).

Det er også vigtigt, at far og børnene gør de ting, som ligger naturligt i deres forhold. Det kan være svært lige efter skilsmissen, hvor alting føles kaotisk, men også fordi det oftest er fædre, der er samværsforældre og således har mindst tid med børnene. Det kan betyde, at deres tid sammen kommer til at ligner en mini-ferie, hvor man ser stort på pligter, fornuftige madvaner og hygiejne. Og nå ja, dén tid kommer nok, når de er gamle nok til at komme på Roskilde Festival. Men far må ikke definere sig alene som den ”sjove far” (Kelly). Far skal sørge for at fastholde pligterne, sengetiderne, lektielæsningen, disciplinen og alle de andre ting, de også oplever hjemme hos deres mor, for at sikre kontinuiteten i børnenes liv.

05: mor - håndtér din vrede på en passende måde.

En højkonflikt-skilsmisse risikerer at hvirvle børnene ind i forældrenes problemer, og det er derfor vigtigt, at forældrene arbejder hårdt på at holde børnene ude af konflikten. Det indebærer måske arbejde med sig selv. Den enkelte forælder skal afklare, hvorfor man er i følelsesmæssigt oprør og eksempelvis føler vrede mod den anden forælder. Hvad vreden end skyldes, er det vigtigt, at moderen håndterer sin vrede på en passende måde (Kelly) – og dét gælder sådan set også faderen.

Mange par bliver skilt af grunde, der med rette har gjort den ene part vred; utroskab eksempelvis. Den bedragede part kan nemt blive bærer af vrede, der holder vedkommende i bruddet, og som forhindrer én i at afslutte forholdet og bevæge sig fremad. Her bruger vi utroskaben som eksempel, men det kan også gælde andre ting, der fastholder éns vrede.

Nogle vælger forskellige terapi-former, der hjælper én til at få forståelsen, hvorfor man er grebet af vrede i stedet for at håndtere det på mere rationelle måder. Andre vælger tilgivelsen. Nogle har opfattelsen, at dét at tilgive en tidligere partner for utroskab er at sammenligne med accept. Dét er det ikke nødvendigvis. Tilgivelse er i stedet en symbolsk handling, hvor man ikke længere tillader, at utroskaben sårer én – men at man tager kontrollen over sit eget følelsesliv tilbage.

Det er i hvert fald hensigtsmæssigt at håndtere vreden – og i stedet bruger energien på det rette fokus.

06: vær en god forælder.

Og netop at bruge energien på det rette fokus handler det sjette punkt om.

Kompetente forældre har vist sig at være en af ​​de vigtigste beskyttelsesfaktorer med hensyn til børns positive tilpasning til skilsmisse (Kelly). Et barn har brug for al den støtte og opbakning, man som forælder kan mønstre. Negative tanker og frygt om fremtiden skal rummes og tages væk fra barnet, så det netop får lov til at være barn.

En højkonflikt-skilsmisse har det dårligst mulige udgangspunkt for, at man kan være en god forælder – ikke mindst hvis man er dén af forældrene, der (hovedsageligt) er ansvarlig for det høje konfliktniveau. Men det gør det kun desto vigtigere, at den anden forælder er den fornuftige af de to.

At være ”den gode forælder” handler først og fremmest om at sikre kvalitets-tiden med barnet. Ikke for forælderens skyld, men for barnets. Der skal være fokus på en hensigtsmæssig relation baseret på kærlighed, omsorg, respekt, ansvar, leg, tryghed og ro. Dermed får barnet en tryg base, hvor det lærer sunde relationer og vokser op med en så sund personlighedsstruktur som overhovedet muligt.

07: håndtér din egen mentale sundhed.

”For at redde andre skal du først redde dig selv”.

Sådan lyder et ordsprog, som ses i mange forskellige sammenhænge. I denne sammenhæng, siger Joan Kelly kort, skal man huske, at éns egen mentale sundhed har indvirkning på børnene – og at man derfor skal anerkende det, hvis man eksempelvis lider af depression, angst eller vrede (Kelly).

Det kan være svært, hvis man binder megen energi i det konfliktfulde forhold med den anden forælder, hvis man også skal finde ekstra energi til selv at få det bedre. Nogle vælger at vente med at pleje sig selv, mens andre bliver flove eller skamfulde ved tanken om, at man bare kortvarigt sætter sig selv over børnene.

Men man bør se på sit ”energi-regnskab”, om man har den fornødne energi, holder pauser, får luft osv., så man er mentalt sund.

08: hold de mennesker, som dine børn bryder sig om, i deres liv.

Vi har allerede set på, at barnets relation til begge forældre som udgangspunkt skal bevares. Men der er givetvis flere andre i barnets omgangskreds, der risikerer at glide ud af barnets liv efter en skilsmisse, hvis man ikke er opmærksom.

De udgør dét, som Joan Kelly kalder ”et kraftfuldt supportsystem” (Kelly): det er gennem familie, venner, naboer, kammerater osv., at barnet lærer og udvikler sig. Og det er de sociale relationer, der støtter op omkring barnet, når den nære familie er i kaos. Barnet vil have behov for at kunne være sig selv og gøre de ting med vennerne, det nu engang plejer at lave, uden at blive konfronteret med og mindet om, at familien skal splittes op.

Efter skilsmissen kan realiteten være, at forældrene bor langt fra hinanden. Det kan især skabe udfordringer hos samværsforælderen, der i sagens natur har mindst tid med barnet og således ikke har de samme muligheder for at pleje netværket. Dermed risikerer man, at barnet kun i sparsomt omfang ser sin del af familien på samværsforælderens side.

Men det betyder samtidig også, at barnet bliver afskåret fra de sociale relationer hos bopælsforælderen (hvor barnet i sagens natur bor), dvs. skolen, sportsklubben osv. Og det kan være udfordrende for et barn at vide, at dets kammerater skal lave en masse spændende og sjove ting, som vedkommende selv går glip af.

Det er derfor vigtigt at sikre, at barnets sociale liv kan plejes uanset hvor barnet opholder sig.

09: vær opmærksom på dit fremtidige kærlighedsliv.

På et tidspunkt vil du måske være klar til at møde kærligheden igen, men du bør stille dig selv spørgsmålet, om dine børn også er klar til det. For skilsmissebørn er der ofte meget på spil. Især mindre børn kan have en længsel efter tilværelsen, der var engang. For dem vil dit nye forhold ikke markere ”en ny start”, men en drøm, der slukkes.

Det gælder bestemt ikke alle, men der skal være opmærksomhed omkring, hvordan dine børn oplever det. Hvis de har oplevet skilsmissen som et svigt, kan de have svært ved at turde åbne op for din kæreste – og sker det alligevel, og dit forhold går i stykker, kan børnene udvikle depression og manglende tillid (Kelly). Det er derfor vigtigt, at du ikke introducerer den nye kæreste, før børnene er klar til det, og er opmærksom på, at det nye forhold også beriger dine børn.

Men den nye kæreste kan ufrivilligt blive draget ind i skilsmissen med højt konfliktniveau. Den ene part kan reagere på, at den anden part har fået en kæreste og fremstår lykkelig, og dermed fastholde og måske endda udvide den verserende konflikt. Den samme part kan tilmed inddrage børnene for derigennem at nedgøre den nye kæreste og vende børnene mod vedkommende.

Det kan være stressende og opslidende at være den nye kæreste i kaos, og det er netop målet for den konfliktoptrappende forælder, at presset bliver så stort, at forholdet ender. Du skal derfor være særligt opmærksom på vanskelighederne knyttet til at etablere og opretholde et kærlighedsforhold under et højt konfliktniveau. Det er selvfølgelig ikke umuligt, men du skal forvente, at det kræver mere arbejde og fokus end normalt.

10: betal dit børnebidrag.

Dette punkt handler grundlæggende om, at man skal påtage sig og opretholde det økonomiske ansvar, man har efter skilsmissen. Og dét har man uanset hvad man måtte synes om den anden part. På den anden side skal dén, der modtager børnebidraget, naturligvis ikke håne dén, der betaler børnebidraget – for eksempel over, at pengene går til hendes udgifter eller lignende. For det første er det ikke rigtigt. Børnebidraget er beregnet på udgifter til dén, der modtager det og faktuelt har en række udgifter. For det andet er det barnligt og ikke værdigt.

Afslutning

Joan Kelly baserer de 10 råd på erfaringer fra en lang forskerkarriere, og selv om nogen af punkterne måske passer bedre end andre til din situation, er de alle værd at overveje. Både du og din eks er i en særligt sårbar situation i kraft af det høje konfliktniveau, og dét betyder også, at jeres børn er. Det er derfor nødvendigt, at I begge tager børnenes parti og gør de ting, der skal gøres, for jeres børns skyld – også og især, når det betyder, at du må samarbejde med din eks.

Kilder:

Jensen, Lola: ”Hvordan fortæller du dit barn, at mor og far skal skilles?”. Kristeligt Dagblad, 12. september 2015.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/skilsmisse/hvornaar-skal-i-fortaelle-jeres-boern-i-skal-skilles

 

Kelly, Joan B.: ”Dr. Joan Kelly´s Top Ten Ways to Protect Your Kids from the Fallout of a High Conflict Break-Up”.

http://www.cbc.ca/doczone/features/dr.-joan-kellys-top-ten-ways-to-protect-your-kids-from-the-fallout-of-a-hig

 

Kragh-Müller, Grethe: ”Skilsmisse – sådan fortæller I det til børnene”.

https://www.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/skilsmisse.htm

 

Rasmussen, Edith: ”Det er en naturlig udvikling, at flere skilsmisser ender i konflikt”. Jyllands-Posten, 6. november 2015.

https://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/ECE8188044/Det-er-en-naturlig-udvikling-at-flere-skilsmisser-ender-i-konflikt/

 

Statsforvaltningen: ”Fakta om fejl og klager over Statsforvaltningens afgørelser på børne- og familieområdet”. Publiceret 31. oktober 2013

https://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4623&newsid=1142

 

Sørensen, Bente Koudal m.fl.: ”Hjælp forældrene for børnenes skyld”. Politiken, 21. maj 2014 (her link til Statsforvaltningens version).

https://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4623&newsid=1180

©2020 VISKALSKILLES.dk.