aktindsigt

  • Facebook Social Icon

Opdateret 27. oktober 2019.

Som part i en sag kan man få adgang til alle informationer ("akter"), som er i sagen. Dette betegnes "aktindsigt", som beskrives nærmere herunder.

Teksten forklarer først, hvorfor aktindsigt kan være et vigtigt redskab i en skilsmisse-sag og tiden derefter. Herefter forklares det,  hvordan man anmoder om aktindsigt, aktindsigt i relation til forældremyndighed (herunder "Orienteringsretten") samt hvordan man klager over afslag på aktindsigt.

Derefter følger alle de centrale paragraffer fra Forvaltningsloven.

Du kommer til den gældende Forvaltningslov ved at trykke her.

Hvorfor er aktindsigt et vigtigt redskab i en skilsmisse-sag og tiden derefter?

Når Familieretshusets medarbejdere skal behandle en sag og træffe afgørelse, er de afhængige af viden. Denne viden kommer fra forældrene, evt. barnet selv, barnets skole, lægen og mange andre aktører. Familieretshuset skal ganske vist foretage en partshøring, hvorved parterne får oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen - men dét sikrer ikke nødvendigvis, at parten får al den viden, der ligger på sagen.

Gennem aktindsigt får man mulighed for at se alt materiale og dermed det få fulde vidensmæssige overblik over sagen. Det skaber også en mulighed for at vurdere, om både belysning af og afgørelse i sagen er faktuelt korrekt. Og efterfølgende aktindsigter giver mulighed for at følge med i, om der skulle være kommet yderligere informationer til sagen. Dette er vigtigt at holde sig for øje, da myndigheden ikke er forpligtet til at partshøre borgeren i alle tilfælde - og disse informationer vil således som udgangspunkt kunne fås via aktindsigt.

Aktindsigt er en rettighed, man har som borger, via Forvaltningsloven.

Sådan anmoder man om aktindsigt.

Når man er part i en sag, har man ret til indsigt i den. En anmodning om aktindsigt skal rettes til den pågældende myndighed, der har sagen. Dette kan ske skriftligt, mundtligt, telefonisk eller pr. mail, og det er ikke et krav, at man begrunder sin anmodning. Man kan evt. via fuldmagt få en anden til anmode om aktindsigten.

Anmodningen skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan finde materialet i den sag, som anmodningen omhandler. Aktindsigten kan omfatte alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles af den pågældende myndighed inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Er dette tilfældet, skal myndigheden underrette parten om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.

Aktindsigt og forældremyndighed (herunder "Orienteringsretten").

Har man del i forældremyndigheden, har man ret til fuld aktindsigt i egne samt barnets forhold ved læge, hospitaler, kommune, skole, institution og lignende (når barnet er fyldt 15 år kan vedkommende dog modsætte sig, at forældrene får aktindsigt i barnets sag).

Har man ikke del i forældremyndigheden, har man ikke ret til aktindsigt. Man har imidlertid ret til at blive orienteret om barnets forhold ("Orienteringsretten") hos læge m.v. Dette skal man anmode om direkte hos den pågældende aktør.

Man har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis skolen eller institutionen opbevarer dem. 

Vær dog opmærksom på, at læge m.v. kan nægte dig oplysninger om barnets forhold, hvis det skønnes at være til skade for barnet. Desuden kan du i særlige tilfælde miste adgangen til orienteringer og at få dokumenter udleveret, hvis forælderen med del i forældremyndigheden eller en aktør, der har kontakt med barnet, anmoder om dette og kriterierne herfor er opfyldt.

Klage.

Skriftlige afgørelser skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis man fuldt ud får medhold.

Får man afslag på en anmodning om aktindsigt, kan man klage til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører.

LOVGRUNDLAG - FORVALTNINGSLOVEN.

Reglerne om aktindsigt findes i Forvaltningsloven og nærmere bestemt §§ 9-18. Der kan også opnås aktindsigt på baggrund af offentlighedsloven for personer, der ikke er part i sagen og i mere generelle sammenhænge hos myndighederne - men disse sammenhænge berøres ikke i denne tekst.

Herunder er alle paragraffer i forkortet form:

Retten til aktindsigt (§ 9).

Er man part i en sag kan man "forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter" (§ 9), hvilket omfatter "alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter" (§ 9, stk. 2).

Identifikations-kravet (§ 9 a).

En anmodning om aktindsigt skal angive den sag, man ønsker at blive gjort bekendt med (§ 9 a).

Udsættelse af sagen (§ 9 b).

Hvis parten under sagens behandling fremsætter en anmodning om aktindsigt og denne anmodning skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Meroffentlighedsprincippet (§ 10).

"Det skal i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 12-15 b. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger".

Undtagelse af sager (§ 11).

Bestemmelserne i det pågældende kapitel "gælder ikke sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser".

Undtagelse af dokumenter (§ 12).

"Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter".

Som interne arbejdsdokumenter anses "dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående" (§ 12).

Dog er det efter § 13 gældende, at retten til aktindsigt uanset bestemmelserne i § 12 "omfatter interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form", når 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse, 2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller 3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder".

Retten til aktindsigt omfatter ifølge § 14 "ikke 1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder, 2) dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed og 3) myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres".

Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger (§ 14 a).

"Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 12 og § 14 omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagens afgørelse".

Meddelelse af interne faglige vurderinger (§ 14 b).

"I sager, hvor det er almindelig praksis at indhente eksterne faglige vurderinger af spørgsmål til brug for afgørelsen af den pågældende type sager, omfatter retten til aktindsigt oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, som måtte være foretaget af de pågældende spørgsmål".

Undtagelse af oplysninger (§ 15).

"Retten til aktindsigt kan begrænses på grund af afgørende hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, medmindre partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod".

Det fremgår videre (§ 15 b), at "retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn" (til bl.a. forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det fremgår videre (§ 15 c), at såfremt "de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles parten aktindsigt i dokumentets øvrige indhold".

Behandlingen af anmodninger om aktindsigt og klageadgang (§ 16 og 17).

"Afgørelsen af, om en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag".

Det fremgår videre (§ 16, stk. 2), at den pågældende myndighed snarest afgør, "om partens anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den aktindsigtssøgende skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet".

Det fremgår videre (§ 16, stk. 3), at "dokumenterne skal udleveres i den form, som parten ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn". Og videre (§ 16, stk. 4), at "afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører".

Det fremgår videre (§ 17), at "hvor adgangen til at påklage afgørelsen i en sag er tidsbegrænset og begæringen om aktindsigt fremsættes efter, at afgørelsen er meddelt parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med mindst 14 dage".

Aktindsigt i straffesager (§ 18).

"En part i en straffesag kan, når sagen er afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, dette er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre ikke taler herimod. Bestemmelserne i §§ 12-14 gælder tilsvarende".

©2020 VISKALSKILLES.dk.