Arkiv: deling af børnechecken

  • Facebook Social Icon

ARKIV

Skatteministeriet opstartede i februar 2019 lovarbejdet om, at børne- og ungeydelsen (eller "børnechecken") skal deles mellem forældrene.

Siden bortfaldt lovforslaget, fordi der blev udskrevet valg.

Du kan herunder se sagen, som den nåede at udspille sig, før den bortfaldt.

Du kan med fordel følge os i Facebook-gruppen "Vi skal skilles", der løbende bringer nyt i alle aktuelle sager.

TIDLIGERE OPDATERING (7. MAJ 2019 - FOLKETINGSVALG)

I dag udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) Folketingsvalg med afholdelse Grundlovsdag den 5. juni 2019.

Det var hensigten, at sagen skulle 2.behandles af Folketinget den 14. maj og 3.behandles den 16. maj med efterfølgende afstemning - men på Folketinget.dk er planen for den kommende mødeaktivitet fjernet, og de skriver:

"Det er praksis, at Folketingets almindelige virksomhed standses, når valget er udskrevet. Der er derfor ikke planlagt flere møder i folketingssalen".

Lovforslaget er således bortfaldet, men kan fremsættes igen efter valget. Det kan du læse mere om i denne artikel.

VISKALSKILLES.dk følger naturligvis udviklingen - og du kan også følge med via vores Facebook-side.

TIDLIGERE OPDATERING (23. APRIL 2019 - 1.BEHANDLING I FOLKETINGET)

Bemærk: du finder en fyldig tekst-version af hele debatten ved at trykke her (punkt 28 på dagsordenen).

Tirsdag den 23. april blev sagen 1. behandlet i Folketinget.   

Alle politiske ordførere gav udtryk for opbakning til det fremsatte lovforslag om delingen af børne- og ungeydelsen ("børne-checken"). Og selv om flere høringssvar fra forskellige interessenter fokuserede på lovforslagets økonomiske konsekvenser for mange familier, så fyldte det ikke meget under debatten. Det er således meget sandsynligt, at lovforslaget stemmes igennem.

Flere ordførere pointerede, at delingen af børne- og ungeydelsen skal ses i et ligestillings-perspektiv. Eksempelvis Laura Lindahl (Liberal Alliance): "I dag er jeg glad, for det her forslag vil rent faktisk øge ligestillingen, ved at man pr. definition stiller mor og far lige ved at dele børnechecken ligeligt mellem forældre og ikke bare, som man har gjort hidtil, sende checken til mor". 

Dog påpegede Ane Halsboe-Jørgensen (Socialdemokratiet), at hun ønsker en drøftelse af, hvorvidt loven skal omfatte allerede skilte forældre, eller om loven kun kommer til at omfatte forældre, der bliver skilt efter lovens ikrafttræden (som er sat til 1. januar 2020). Dette ønskede Andreas Steenberg (Radikale Venstre) og Rune Lund (Enhedslisten) også. Hertil svarede skatteminister Karsten Lauritzen (Venstre), at han vil tage et møde for at drøfte overgangsregler.

Desuden ville Rune Lund også ville stille spørgsmål til Skatteudvalget om det tekniske i indkomstaftrapningen (dvs. at beløbet, man modtager, afhænger af indkomsten: jo mere, man tjener, jo mindre af ydelsen bliver udbetalt).

Det blev også nævnt, at den såkaldt "grønne check" skal deles mellem forældrene, hvilket i forvejen fremgik af lovforslaget. 

Punktet blev afsluttet ved, at sagen blev henvist til Skatteudvalget, der nu skal udarbejde en betænkning om lovforslaget.

De deltagende politikere i dagens debat bestod af Ane Harboe-Jørgensen (Socialdemokratiet), Dennis Flydtkjær (Dansk Folkeparti), Britt Bager (Venstre), Rune Lund (Enhedslisten), Laura Lindahl (Liberal Alliance), Julius Graakjær Grantzau (Alternativet), Andreas Steenberg (Radikale Venstre), Lisbeth Bech Poulsen (Socialistisk Folkeparti), Anders Johansson (Konservative Folkeparti) og skatteminister Karsten Lauritzen (Venstre).

TIDLIGERE OPDATERING (16. APRIL 2019 - SAG I HØRING, 1.BEHANDLING UNDERVEJS)

Sagen har været i høring hos relevante parter, og du finder herunder uddrag af enkelte af dem. Vil du selv læse høringssvarene, kommer du til dem ved at trykke her (PDF-fil fra Folketinget).

Lovforslaget er desuden udgivet den 10. april med bemærkninger - du kan læse det lige her.

HØRINGSSVAR:

Der er kommet høringssvar fra Ankestyrelsen, Udbetaling Danmark, Børns Vilkår, Dansk Kvindesamfund, Datatilsynet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen Mor, Lederne, Mandecentret og Mødrehjælpen.

Ankestyrelsen vurderer, at lovforslaget vil medføre 150-200 ekstra klagesager årligt i Ankestyrelsen: "Der vil efter vores vurdering komme klager over, at samværet faktisk ikke er som anført i aftalen/afgørelsen, at den ene forælder afholder alle udgifter vedrørende barnet mv."

Udbetaling Danmark peger blandt andet på modregningen i daginstitutionsrestance, som stiller parterne forskelligt: "Udbetaling Danmark forstår bemærkningerne til § 1, nr. 6 med forslag til udformning af § 11 i lovforslaget således, at der kan ske modregning i begge forældres udbetaling af børne- og ungeydelse, selvom det alene er den ene forælder, der har en dagsinstitutionsrestance. Dette bevirker, at der i forhold til modregning ikke altid vil være overensstemmelse mellem debitor og kreditor, da kun den ene forælder vil have en restance, men begge vil blive modregnet i deres ydelse".

Børns Vilkår "hilser forslaget velkommen og bakker op om intentionen med lovændringen". Desuden skriver de, at der bør "tages hensyn til et allerede eksisterende højt konfliktniveau, idet det i familier med et højt konfliktniveau eller andre supplerende problemstillinger, f.eks. i.f.t. vold, vil være bedst, at den ene forælder alene i overvejende grad administrerer midlerne til barnets tøj, udstyr mv. uanset at den anden forælder har samvær i en 9/5-ordning eller mere".

Dansk Kvindesamfund peger på, at flere elementer "ikke er sandsynliggjort", herunder kritikken af eksisterende udbetalingsregler, ændrede familiemønstre, økonomisk ligestilling, at omlægning vil gavne danske børn samt konsekvenser for udsatte børnefamilier.

Fagbevægelsens Hovedorganisation "ser positivt på, at regeringen ændrer udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen således, at forældre med fælles forældremyndighed som udgangspunkt frem over modtager halvdelen af ydelsen hver". Desuden er det deres vurdering, "at fædre i højere grad skal ligestilles i forældreskabet. Derfor arbejder FH også på, at den samlede barsel mellem forældrene bliver fordelt mere ligeligt, så begge forældre får ansvar og tid sammen med barnet i det første år".

Foreningen Mor "frygter, at princippet om ligedeling vil medføre at mange forældre, som bærer det egentlige ansvar for barnet, vil komme i en mere presset situation mens en del samværsforældre med færre nødvendige udgifter til barnet blot vil få sænket deres udgifter og øge deres generelle rådighedsbeløb, som andre end barnet i sidste ende vil nyde godt af".

Lederne "deler regeringens ønske om at opdele børne- og ungeydelsen ligeligt mellem forældrene, og Lederne foreslår, at princippet også udvides til at omfatte barselsdagpenge, der bliver udbetalt i forældreorlovsperioden". Desuden skriver de: "Udover ligestilling af forældrene i forhold til udbetaling af en offentlig ydelse vil forslaget også fremme kvinders løn- og karriereudvikling. I dag tager mødre næsten ti gange så meget orlov med barselsdagpenge, som fædrene gør. Den fordeling er meget uheldig for kvindernes videre karriere, når undersøgelser viser, at den lange barselsorlov bidrager til at lægge en alvorlig dæmper på kvindernes løn- og karriereudvikling i mange år efter orloven".

Mandecentret "finder lovforslaget sympatisk i dets intention og symbolværdi i forhold til ligestilling på familieområdet. For de forældre, som kan finde ud af at samarbejde om barnet, øger lovforslaget reelt ligestillingen og fjerner samtidigt en mulig tilskyndelse til uenighed om barnets bopæl". De fortsætter: "Ser man derimod på de tilfælde, hvor forældrene har vanskeligt ved at samarbejde om barnet, tror Mandecentret ikke, at lovforslaget vil få en konfliktdæmpende effekt. Tværtimod kan det forudses, at skellet ved 5 ud af 14 dage fortsat vil resultere i en kamp imellem nogle forældre om samværsordningen – af økonomiske grunde".

Mødrehjælpen "er grundlæggende positiv over for, at børne- og ungeydelsen deles ligeligt mellem forældrene, idet det sender et vigtigt signal om ligeværdighed i relation til det fælles barn. Det er helt i tråd med og kan medvirke til at understøtte den positive udvikling, der på mange områder heldigvis ses i retning af mere ligestilling mellem far og mor". De fortsætter: "Mødrehjælpen har dog tre hovedbekymringer i forhold til børn i skilsmissefamilier. For det første den fornyede konflikt, der kan opstå ved kravet om en fornyet stillingtagen til deling af børne- og ungeydelsen. For det andet dokumentationskravet, der vil medføre forlænget sagsbehandlingstid i Familieretshuset og dermed en længere konfliktfyldt periode for børnene. Og for det tredje de økonomiske udfordringer, det kan give enlige forældre med deraf følgende konsekvenser for børnene".

Hertil kommer en række parter, der har svaret, at de ikke har bemærkninger til høringssvaret. Disse omfatter Advokatrådet, Dansk Byggeri, Danmarks Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Dansk Industri, Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbundet af Offentligt Ansatte, Danske Revisorer, Landsforeningen af 10. klasseskoler, Landsorganisationen for sociale tilbud, Rigsombuddet, Rigsrevisionen, Skatterevisorforeningen og Ældre Sagen.

TIDLIGERE OPDATERING (21. FEBRUAR 2019 - LOVFORSLAG)

I dag udkom lovforslaget fra Skatteministeriet, hvori der foreslås en deling af børne- og unge-ydelsen ("børnechecken"). Du kan læse lovforslaget ved at trykke her.

Det er "Lov om børne- og unge-ydelse", der foreslås ændret - og særligt § 4. Det skal dog nævnes, at der er enkelte ændringer herudover. § 4 foreslås ændret til følgende:

§ 4, stk. 1: "For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne. Er kun den ene forældremyndighedsindehaver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, udbetales hele ydelsen til denne".

§ 4, stk. 2: "Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, udbetales hele ydelsen til den ene forældremyndigheds-indehaver, hvis 1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige herom, eller 2)  ene forældremyndigheds-indehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne".

§ 4, stk. 3: "Ydelsen udbetales på ny efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere er mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen".

§ 4, stk. 4: "For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over barnet, hvoraf den ene forældremyndigheds-indehaver er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over tre måneder, udbetales hele ydelsen til den anden forældremyndighedsindehaver".

§ 4, stk. 5: "Har en forældremyndighedsindehaver forældremyndigheden alene over barnet, udbetales hele børne- og ungeydelsen til denne".

§ 4, stk. 6: "Børne- og ungeydelsen udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet eller den unge".

§ 4, stk. 7: "Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, udbetales børne- og ungeydelsen til den eller de personer, der har taget barnet i pleje".

§ 4, stk. 8: "For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvor betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3-8, er opfyldt, udbetales børne- og ungeydelsen i henhold til forordningens artikel 67-69".

§ 4, stk. 9: "Udbetaling af børne- og ungeydelse efter stk. 1-8 skal ske med virkning fra næstkommende kvartal henholdsvis måned, efter der er truffet afgørelse om udbetaling”.

Ifølge lovforslaget træder den kommende lov i kraft den 1. januar 2020.

Det bemærkes, at sagen nu skal i høring frem til onsdag den 20. marts 2019.

TIDLIGERE OPDATERING (STARTEN AF FEBRUAR 2019 - BAGGRUND)

BAGGRUND

Børnechecken har siden indførelsen i 1983 været en ydelse, der gives til børns forældre (som udgangspunkt moderen) indtil barnets fyldte 18. år. Efter skilsmisse modtager bopælsforælderen ydelsen. Ydelsen gives ikke til specifikke formål, men gives som hjælp til de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie.

I starten af 2016 igangsatte Skatteministeriet en undersøgelse af de ligestillingsmæssige muligheder for at håndtere børnechecken på andre måder, herunder med inddragelse af erfaringerne fra Sverige. Dette førte til "Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse", som beskrives nærmere i denne rapport.

Her foreslås det, at børne- og ungeydelsen deles med halvdelen til hver af forældrene, hvor barnet er i en 7/7- eller 8/6-ordning. Forældre med eneforældremyndighed vil modtage hele ydelsen.

Skatteminister Karsten Lauritzen har tidligere udtalt sig om den potentielle fremtidige håndtering af børne- og ungeydelsen: "I dag får kvinden i langt de fleste tilfælde udbetalt hele børnechecken. Det afspejler ofte ikke de familiemønstre, vi ser i dag. Samtidig ønsker vi ikke et system, som i sig selv kan være årsag til konflikter. Med den her aftale sikrer vi først og fremmest mere ligestilling mellem kønnene. Vi tager et vigtigt skridt i retning af en mere rimelig familiepolitik, og det er jeg meget tilfreds med".

Det er forventningen, at den nye håndtering af børne- og ungeydelsen træder i kraft i 2020. Den nye håndtering får betydning for ca. 650.000 par, der fremover får delt deres børne- og ungeydelse. Derudover er der i dag ca. 38.000 modtagere, som fortsat modtager ydelsen alene, fordi de har forældremyndigheden over barnet alene.

Børne- og ungeydelsen udbetales hvert kvartal og beløber sig hvert kvartal (2019-tal) til kr. 4.557 for 0-2-årige børn, kr. 3.609 for 3-6-årige børn og kr. 2.838 for 7-14-årige børn - samt unge-ydelse til 15-17-årige på kr. 946 pr. måned.

SÅDAN BEHANDLES LOVFORSLAGET I FOLKETINGET

Sagen hører under skatteminister Karsten Lauritzen (Venstre).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i Folketingets Skatteudvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (skatteminister Karsten Lauritzen), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.

©2020 VISKALSKILLES.dk.