ARKIV: inkorporér fn´s børnekonvention

ARKIV

Medlemmer af Folketinget for Socialistisk Folkeparti (Trine Torp, Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark) fremsatte den 20. november 2018 et forslag om, at Folketinget skal træffe beslutning om at inkorporere FN´s børnekonvention om barnets rettigheder i dansk ret. Forslaget kan læses i sin helhed lige her.

På denne side bliver sagen fulgt tæt og opdateret, når der sker nyt i sagen.

Bemærk, at der nederst på siden (under "Den videre proces") er en kort beskrivelse af sagens vej gennem det politiske system.

  • Facebook Social Icon

SENESTE OPDATERING (12. MARTS 2019 - 2.BEHANDLING I FOLKETINGET - FORSLAGET FORKASTET):

I dag blev beslutningsforslaget 2.behandlet i Folketinget, og som ventet blev forslaget forkastet.

Ved afstemningen i Folketinget stemte 24 for og 83 imod.

Dermed bliver FN´s børnekonvention heller ikke i denne omgang inkorporeret i dansk lov.

TIDLIGERE OPDATERING (20. FEBRUAR 2019 - BETÆNKNING FRA UDVALG):

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har indgivet en betænkning vedrørende inkorporeringen af FN´s børnekonvention i dansk ret. Det fremgår af betænkningen, at et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, mens et mindretal i udvalget (EL, RV, SF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til "vedtagelse uændret".

 

Du kan læse betænkningen ved at trykke på dette link

TIDLIGERE OPDATERING (22. JANUAR 2019 - 1. BEHANDLING I FOLKETINGET):

Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti var ordfører for forslags-stillerne, der forsøgte at sikre opbakning til at inkorporere FN´s børnekonvention i dansk lovgivning. Men selv om, der var opbakning til forslaget fra Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten, så ser forslaget ud til at få det svært.

Der var ellers håb og gode intentioner bag forslaget - som Trine Torp formulerede det: "Jeg ville jo så gerne, at vi kunne fejre 30-årsfødselsdagen med at vedtage, at vi inkorporerer det (red.: FN´s børnekonvention) i dansk lovgivning. Det ville da være den bedste fødselsdagsgave, man kunne give til børnekonventionen i det her år. FN's børnekonvention tager udgangspunkt i barnets bedste for bl.a. at sikre børns grundlæggende rettigheder, f.eks. mad og sundhed, børns ret til udvikling, f.eks. skolegang og information, børns ret til beskyttelse mod vold, misbrug og udnyttelse, børns ret til medbestemmelse, deltagelse og til at blive hørt. Og når jeg ligesom nævner det – og det er jo os alle bekendt – så siger det bare noget om, hvor mange områder børnekonventionen egentlig er relevant for. Det er jo derfor, at vi også stiller forslaget".

Men flere ordførere gav udtryk for, at de ikke ønskede at inkorporere konventionen i dansk ret. Eksempelvis børne- og socialminister Mai Mercado (Konservative Folkeparti): "Regeringen mener dog ikke, at en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret er svaret på det sidste spørgsmål om, hvordan vi skal sikre og beskytte børns rettigheder, og kan ikke støtte forslaget – dels fordi en inkorporering i langt højere grad vil være af symbolsk karakter end indføre egentlige, reelle forbedringer af børns rettigheder i Danmark, dels fordi det vil medføre en risiko for forskydning af kompetence fra Folketinget til domstolene og andre myndigheder.".

Trine Torp pointerede, at "Danmark halter bagefter i forhold til vores nordiske naboer", da både Finland og Norge inkorporerede børnekonventionen i henholdsvis 1991 og 2003 - og at Sverige har "påbegyndt en proces, som i 2020 skal føre til, at konventionen bliver inkorporeret i svensk lovgivning".

Førstebehandlingen sluttede med, at Folketingets fjerde næstformand, Leif Mikkelsen, videresendte sagen til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Herfra udarbejder man nu en betænkning om forslaget.

Du kan læse dialogen fra 1. behandlingen ved at trykke her. Herunder får du centrale uddrag fra ordførernes taler:

Børne- og socialminister Mai Mercado, Konservative Folkeparti:

I beslutningsforslag B 45 bliver det foreslået, at regeringen inden udgangen af dette folketingsår skal fremsætte et lovforslag om inkorporering af FN's konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen, i dansk ret. Børnekonventionen er ikke i dag inkorporeret i dansk ret. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne for det første at sende et signal både nationalt og internationalt, fordi børns rettigheder fortsat undertrykkes i andre lande, for det andet at gøre det muligt for børn, forældre og værger at kunne rejse sager om brud på børns rettigheder mere direkte ved danske domstole og for det tredje at sætte rammer for, hvilken lovgivning Folketinget fremadrettet vil kunne vedtage i forhold til børn og unge.

(...)

Børnekonventionen er allerede i dag gældende for Danmark, også selv om den ikke er gjort til dansk lov, som jo er konsekvensen af inkorporeringen. Børn, deres forældre eller værger kan derfor påberåbe sig rettighederne i konventionen direkte ved domstolene og andre myndigheder, som behandler sager om børns forhold, og det har de kunnet, siden Danmark ratificerede konventionen tilbage i 1991.

(...)

Regeringen mener således, at der er både politiske, men altså også en række praktiske udfordringer såvel som også økonomiske udfordringer ved at inkorporere børnekonventionen i dansk ret, og vi ønsker derfor ikke, at konventionen gøres til dansk lov. Dansk lov skal dog til enhver tid efterleve Danmarks internationale forpligtelser, og regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Malou Lunderød, Socialdemokratiet:

SF har jo tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag som det, vi behandler her i dag, og ligesom dengang skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi bestemt støtter intentionen bag beslutningsforslaget, for den er god og rigtig. Vi kan absolut og bør gøre mere for at sikre børns rettigheder. Men for os handler det ikke om at sende et signal gennem inkorporering af konventionen sådan decideret; for os handler det faktisk mere om at finde den mest virkningsfulde måde til at styrke børns rettigheder på.

(...)

Når vi ikke støtter beslutningsforslaget, som det ligger her, er det dels, fordi vi ikke er overbeviste om, at det her er den mest virkningsfulde måde at styrke børns rettigheder på, dels fordi vi på baggrund af Menneskeretsudvalgets betænkning også er bekymret for den forskydning af kompetence fra Folketinget til domstolene, der kan ligge. Så selv om vi er helt enige i SF's bevæggrunde for at fremsætte beslutningsforslaget, ønsker vi hellere at drøfte andre måder til at forbedre børns rettigheder på og sikre, at de får en stærk stemme.

Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti:

Hvis vi inkorporerer FN's børnekonvention i dansk lov, vil børn hverken få færre eller flere rettigheder, end de allerede har i dag. Det er derfor, vi ikke helt kan se, hvad det skulle gøre godt for(...) Selv om vi ikke støtter selve forslaget fra SF, er vi jo enige med SF i, at vi hele tiden skal have fokus på børn og børns rettigheder. Og det har vi jo også med jeres forslag her i dag, selv om vi ikke støtter det.

Anni Matthiesen, Venstre:

Jeg må sige, at vi jo allerede på nuværende tidspunkt er forpligtet til at beskytte børn og sikre deres rettigheder i overensstemmelse med børnekonventionens bestemmelser. Derudover er det allerede nu muligt at påberåbe sig børnekonventionen ved domstolene og andre offentlige myndigheder, og det vil jo ikke blive ændret, heller ikke selv om vi valgte at stemme ja til det her beslutningsforslag. En inkorporering af konventionen vil derfor udelukkende have en form for, kan man sige, symbolsk værdi og ikke medføre reelle forbedringer af børns rettigheder.

Laura Lindahl, Liberal Alliance:

Vi er et foregangsland, når det kommer til børns rettigheder. Vi styrker børns rettigheder. Vi taler om det. Vi debatterer det, som ingen andre lande gør. Så lige på det her område er jeg faktisk ikke bekymret. Det er ikke, fordi vi er i mål, men vi er bare langt i forhold til at anerkende børn som selvstændige individer med de tilhørende frihedsrettigheder. (...) Jeg ville være nervøs, hvad angår vores beslutningskompetence her i Folketinget, hvis vi lige pludselig inkorporerer konventionen i dansk lov og lige pludselig også forskyder kompetencerne. Derfor kommer Liberal Alliance ikke til at støtte det her beslutningsforslag.

René Gade, Alternativet:

Det er helt på sin plads at tage det op i Folketingssalen, og vi kommer også til at sige ja til det.

Lotte Rod, Radikale Venstre:

Jeg synes og vi synes i Radikale Venstre, at det er vigtigt at holde fast i de grundlæggende rettigheder. Vi synes, at det at sige ja til det her både kan gøre en forskel for børn i Danmark, men jo også kan gøre en forskel i verden, ved at vi i Danmark går forrest

TIDLIGERE OPDATERING (15. JANUAR 2019 - BAGGRUND):

Sagen skal 1. behandles i Folketinget den 22. januar 2019.

BAGGRUND

FN´s børnekonvention definerer en række rettigheder, som børn bør have, og som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. Danmark ratificerede FN´s børnekonvention i 1989, hvorefter Folketinget vedtog ratifikationen i 1991, men konventionen er ikke fuldstændig inkorporeret i dansk ret.

En inkorporering vil ifølge forslagsstillerne "have en stor symbolsk betydning nationalt og internationalt af den simple, men barske, årsag, at børns rettigheder fortsat undertrykkes".

 

Desuden, skriver de, "vil en inkorporering også give børn flere formelle juridiske rettigheder, fordi børn, forældre og værger så mere direkte vil kunne løfte sager om brud på børns grundlæggende rettigheder over for domstolene her i Danmark". Og endelig "vil inkorporeringen også fremadrettet kunne lægge nogle fornuftige rammer for, hvilken lovgivning Folketinget vil kunne vedtage i forhold til børn og unge".

Forsøgt før.

Det er tidligere forsøgt at tage spørgsmålet op, blandt andet med en betænkning fra Menneskerettigheds-udvalget, der blev nedsat af S-SF-RV-regeringen i 2012. Her påpegede udvalget, at en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret må forventes at styrke børns retsstilling: "De nævnte hensyn indebærer alle efter udvalgets opfattelse en styrkelse af børns rettigheder på de retsområder, som FN-konventionen omfatter, i det omfang konventionens bestemmelser kan håndhæves ved domstolene. Dette taler efter udvalgets opfattelse for en inkorporering" (Betænkning nr. 1546, side 214).

DEN VIDERE PROCES

Forslaget fra de tre SF-politikere om at sikre inkorporeringen af FN´s børnekonvention gennem en beslutning i Folketinget er et såkaldt "beslutningsforslag". Det skal kun behandles 1-2 gange i Folketingssalen, før det kan vedtages. Vedtagne beslutningsforslag kan som her pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om et bestemt emne eller at undersøge en sag nærmere. Jurister med speciale i statsret er dog ikke enige om, hvor forpligtet regeringen er på at følge et vedtaget beslutningsforslag.

Sagen hører under Børne- og Socialministeriet, og den har betegnelsen B 45.

©2020 VISKALSKILLES.dk.