bisidder og partsrepræsentant

  • Facebook Social Icon

Opdateret 31. oktober 2019.

 

Samtaler med offentlige myndigheder kan være vanskelige og udfordrende, fordi de kan indeholde specifik viden og komplicerede sammenhænge samt være følelsesmæssigt udfordrende.

 

Med en bisidder har man mulighed for et sæt ekstra ører, der kan huske detaljer fra mødet, men også være der som støtte og opbakning - eller en partsrepræsentant, der kan sige de ting, der skal siges, og i det hele taget føre sagen for én i eksempelvis Familieretshuset.

På denne side får du en grundig beskrivelse af begge dele - og også svar på to spørgsmål, der ofte dukker op: kan modparten nægte min bisidder adgang? Og har en bisidder taleret på et møde?

Det generelle lovgrundlag.

Reglerne om at modtage hjælp og vejledning i forbindelse med henvendelser til offentlige myndigheder er beskrevet flere steder (eksempelvis Serviceloven), som ikke nødvendigvis har at gøre med skilsmisse, som jo er i fokus her - men der er en klar intention med lovgivningen, at borgeren skal være involveret i sin egen sag; ikke kun på det konkrete plan, men også på det forståelsesmæssige plan.

 

I Forvaltningslovens § 7 beskrives dén forpligtelse, som den offentlige myndighed har til at yde vejledning og bistand:

 

§ 7: En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2: Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Allerede ved henvendelsen til den offentlige myndighed er der således en præcisering af, at borgeren skal have vejledning og hjælp. Borgeren behøver ikke sikre sig den fornødne viden til at begå sig i det offentlige system, men kan blot spørge. Det er en stor hjælp, fordi det ikke kan forventes, at borgeren kan gennemskue systemets funktionsmåder – så på denne måde hjælpes borgeren til det rette sted i forvaltningen.

Lovgrundlaget for bisidder- og partsrepræsentant-funktionen.

Funktionen som bisidder og partsrepræsentant er beskrevet i Forvaltningsloven:

§ 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse."

At "lade sig repræsentere" kaldes også parts-repræsentation og handler om, at parten ikke nødvendigvis selv er til stede, men kan sende en anden - eller parten er til stede, men partsrepræsentanten taler på vegne af parten og fører dermed partens sag. Det skal dog bemærkes, som det fremgår af anden halvdel af § 8, at myndigheden kan kræve, at parten selv er til stede.

Det kan være hensigtsmæssigt at have en partsrepræsentant med til et møde, hvor der kan blive brugt mange forskellige fagudtryk og begreber, og hvor det kan være svært at gennemskue konsekvenserne af de aftaler, der måske forventes indgået på mødet. En fagligt kompetent partsrepræsentant kan derfor under mødet forklare de forskellige ting for parten i dialogen med modparten og mødelederen samt med sit faglige overblik medvirke til at få strikket eventuelle aftaler sammen, der dermed bliver så hensigtsmæssige som overhovedet muligt. Partsrepræsentanten kan derfor eksempelvis være en advokat, men enhver kan i princippet være partsrepræsentant.

Lader man sig "bistå af andre", som det fremgår af § 8, har man en bisidder med til mødet til at støtte sig på forskellige måder. Det kan være i form af at lytte opmærksomt, tage noter, yde mental støtte og lignende. Det kan være en god hjælp, fordi et møde kan være følelsesmæssigt vanskeligt: der kan være meget på spil, man kan sidde over for en tidligere partner, man måske stadig har følelser (enten positive eller negative) for – eller man er påvirket af at skulle åbne for personlige sårbare sammenhænge over for fremmede. Her kan bisidderen yde mental støtte undervejs ved simpelthen at være til stede og inden for rækkevidde, så parten og bisidderen kan få kontakt til hinanden. En beroligende hånd eller et anerkendende blik kan således være en god hjælp til, at parten ikke lader følelserne gribe vedkommende eller får sagt noget i affekt.

Det skal nævnes, at der i § 8, stk. 2, er en afgrænsning af såvel bisidder- og partsrepræsentant-funktionen, som kan "vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser", som ikke berøres yderligere her.

Partsrepræsentant eller bisidder?

Ovenfor har vi lavet den "klassiske" opdeling i partsrepræsentant- og bisidder-funktionerne: på grund af fagligheden kan en fagligt kompetent person (eksempelvis en advokat) være god som partsrepræsentant - mens en person, man føler sig emotionelt tryg ved (eksempelvis en ven), vil være god som bisidder.

Man bør dog overveje, om en advokat er nødvendig, eller en bisidder kan dække éns behov – for med en advokats time-pris på ca. 2.500,- løber det hurtigt op. Man kan eventuelt mødes med advokaten inden et møde for at blive helt klar over, hvad man skal sikre sig under mødet – og evt. også mødes med advokaten efter mødet for at kunne give vedkommende de informationer fra mødet, som har relevans for den videre sag.

Det er en afvejning mellem faglighed og økonomi, som er svær at definere generelt. Overvej dine behov. Har du behov for faglige kompetencer, som du selv er klar over, du ikke besidder (og dét er ganske forståeligt), kan partsrepræsentanten føre sagen for dig.

"Kan modparten nægte min bisidder adgang til mødet?"

Det er et spørgsmål, der ofte dukker op. Svaret er "nej". Som beskrevet har en part under mødet en ret (Forvaltningslovens § 8) til at medbringe en bisidder (det samme gælder i øvrigt partsrepræsentanten, som skal medvirke til at føre sagen).

Her er det vigtigt at slå fast, at skønt funktionen knyttet til partsrepræsentanten og bisidderen ikke er nærmere beskrevet i lovgivningen, så ligger der en slags "forventning" i dem begge: partsrepræsentanten fører sagen, mens bisidderen støtter parten. Og denne hjælp til parten kan være så vigtig for vedkommendes deltagelse, at det kan være selve forudsætningen for at gennemføre det. Tænk eksempelvis på en part, der er hørehæmmet eller ikke dansk-talende og derfor har behov for en tolk, der så er partens bisidder: tolken er orienteret mod parten som en nødvendighed - i princippet skal bisidderen og modparten intet som helst have med hinanden at gøre under mødet.

Hvis din bisidder alligevel bliver bedt om at vente udenfor (og dét sker), skal mødelederen have en temmelig god grund til det - og der bør være opmærksomhed på sådan en beslutning, så lovgivningen bliver sikret.

Det forventes selvfølgelig, at bisidderen optræder "ordentligt" under mødet.

Desuden skal det nævnes, at det er god skik, at parten i god tid inden mødet informerer mødelederen og også modparten om, hvem man har med som bisidder. Man skal nemlig være opmærksom på, at dén, som parten selv finder hensigtsmæssig at medbringe som bisidder, ikke nødvendigvis bliver anerkendt af modparten. Det kan f.eks. være, hvis parten medbringer sin nye kæreste eller én, som modparten simpelthen ikke bryder sig om. Og her kan godt ligge en forklaring på, hvorfor mødelederen ikke accepterer enhver som bisidder.

I praksis vil mødelederen ofte vælge at dele mødet op, så vedkommende mødes med den ene part og dennes bisidder samt den anden part og dennes bisidder. Det skaber ikke de bedste betingelser for et hensigtsmæssigt og konstruktivt møde, idet parterne ikke er i samme rum som mødelederen, der skal vandre mellem to lokaler – og derfor bør man nok vælge en bisidder, som ikke er så ”kontroversiel”, at mødet bliver delt op.

"Har en bisidder taleret på et møde?"

Det er også et spørgsmål, der dukker op ganske tit. Svaret er som udgangspunkt "nej". En bisidder er der ikke som part i sagen, hvilket partsrepræsentanten er, men ud fra en forventning (se afsnittet ovenfor) om at støtte parten. Parten har ret til at tale, hvilket bisidderen ikke har.

Men at bisidderen ikke har ret til at tale betyder ikke, at bisidderen ikke tale på et møde. Et afklarende spørgsmål, en omformulering eller lignende kan sagtens være på sin plads under et møde. Men om bisidderen får lov til at tale afgøres af mødelederen!

Mødelederen er der grundlæggende for at indhente informationer i sagen, og at mødet derfor afvikles hensigtsmæssigt, og her kan der være afsæt i generelle regler fastlagt inden for den pågældende organisation (f.eks. Familieretshuset) – og nok også den enkelte mødeleders syn på, hvordan et møde bør foregå. Der kan være mange hensyn at tage, og derfor vil ”tolerance-niveauet” i én sag variere fra en anden – og fra mødeleder til mødeleder. Det kan f.eks. afhænge af, om det er en følsom sag med et højt konfliktniveau, at bisidderen har en vis relation til den anden part, at bisidderen under tidligere møder har ageret uhensigtsmæssigt eller lignende. Eller at nogle mødeledere har behov for at styre de møder, de selv varetager, måske på grund af tidspres, egne arbejdsmetoder osv.

Én mødeleder kan således blot hilse pænt på de to parter og deres respektive bisiddere, hvorefter mødet går i gang – og der bliver ikke kommenteret på, hvis en bisidder har et spørgsmål, bryder ind med en korrigerende bemærkning eller lignende. Så længe mødet forløber hensigtsmæssigt.

En anden mødeleder kan indlede mødet med at præcisere, at bisidderen på ingen måde må deltage i drøftelsen, som udelukkende sker mellem mødeleder og de to parter. Mødelederen vil simpelthen ikke have udenforståendes informationer, meninger, synspunkter osv. – kun de implicerede parters.

Det vil være hensigtsmæssigt, at bisidderen forstår og anerkender sin rolle: at det nu engang er partens sag, og at bisidderen ikke overtager denne rolle, men blot sikrer andre forhold for parten. Med dén forståelse og indstilling vil man hjælpe parten og mødelederen, så det bliver et godt møde, som skrider fornuftigt frem

Bisidder til børn.

Alle børn har ret til at tage en bisidder med til en børnesamtale i Familieretshuset. Dog kræver dette, at bopælsforælderen giver samtykke.

”Børns Vilkår” tilbyder en gratis bisidder og har udgivet foldere med informationer om samtalen og bisidder-funktionen til både børn og forældre. Om bisidder-funktionen skriver de, at bisidderen:

  • bistår og støtter barnet før, under og efter mødet med kommunen eller Familieretshuset

  • hjælper barnet med at få sagt det, barnet ønsker at sige til møderne i kommunen eller Familieretshuset

  • giver barnet overblik og tryghed i sagsforløbet

  • taler kun med barnet – ikke med forældrene eller de professionelle

  • kan hjælpe barnet med den indledende kontakt til myndighederne.

Læs mere om bisiddere fra "Børns Vilkår" ved at følge dette link.

©2020 VISKALSKILLES.dk.