børnebidrag

  • Facebook Social Icon

Børnebidrag er ét af de emner, der ofte dukker op i skilsmisse-fora på internettet. Her bliver det især drøftet, om børnebidraget er fair, og om de 1.415 kroner hver måned (2020) er det "rigtige" beløb. Indimellem fremlægges detaljerede beregninger i regneark, der viser de konkrete økonomiske tal, og det virker til at være et emne, som der ikke er enighed om - og som kan blive lidt af et stridspunkt mellem forældrene.

På denne side vil vi forholde os til børnebidraget, men vi tager udgangspunkt i det vigtige begreb "forsørgelsespligt".

Forsørgelsespligten.

Lad os indledningsvis slå fast, at begge forældre har en forpligtelse til at tage vare på barnet. Dette kaldes "forsørgelsespligten". At være forsørger for barnet sker på alle områder: sørge for mad, husly, beskyttelse osv. Og denne forpligtelse gælder også efter, at forældrene er gået (og flyttet) fra hinanden. Bopælsforælderen skal således tage sig af barnet, når det er hos bopælsforælderen, og samværsforælderen skal tage sig af barnet, når det er hos samværsforælderen.

Men forsørgelsespligten rækker videre end dét. For at være bopælsforælder kan være forbundet med en række udgifter knyttet til barnet, som samværsforælderen kan og evt. skal medvirke til at finansiere. Jo større del samværsforælderen tager i udgifterne til barnet, jo mere løfter vedkommende sin forsørgelsespligt. 

Forsørgelsespligten og børnebidraget.

Der er en sammenhæng mellem børnebidraget og forsørgelsespligten, og også her er der nogle udbredte misforståelser. Én af de hyppigste er, at børnebidraget bortfalder, hvis man har en 7/7-ordning eller endda en 8/6-ordning. Det er ikke korrekt. Det er rigtigt, at en ligelig fordeling af tid umiddelbar medfører, at der ikke fastsættes børnebidrag - men man kan ikke slutte, at fordi man har en 7/7-ordning, skal man ikke betale børnebidrag.

Det afgørende er, om samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt. Hvis forældrene har delt alt mellem sig, kan det sagtens ske ved en 7/7- eller 8/6-ordning, at samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt og børnebidraget således bortfalder. Men ved eksempelvis en 7/7-ordning, hvor forældrene ikke har delt specifikke regninger mellem sig, er det ikke givet, at samværsforælderen løfter sin forsørgelsespligt - hvilket betyder, at vedkommende skal betale børnebidrag.

Aftaler om børnebidrag.

Forældrene kan selv aftale børnebidraget, som passer til deres situation, eksempelvis ved at samværsforælderen overfører et beløb til bopælsforælderen hver måned eller betaler bestemte regninger. Når man på denne måde er enige, behøver man ikke kontakte Familieretshuset - men vær opmærksomme på, at SKAT ikke nødvendigvis tillader fradrag for børnebidrag, som er højere end dét, som Familieretshuset ville fastsætte.

Vær i øvrigt opmærksom på, at man muligvis kan indgå aftaler med Udbetaling Danmark, hvis man eksempelvis er under uddannelse og har et relativt lille rådighedsbeløb.

Bemærk også, at I kan opnå man kan lave et krydsende børnebidrag, hvor ét barn bor hos moderen og et andet barn bor hos faderen - og forældrene således betaler til hinanden. Skattemyndighederne vil normalt kun anerkende fradragsret for aftalte børnebidrag, hvis disse ikke overstiger de gældende takster.

Bemærk, at der ikke er nogen sammenhæng mellem børnebidraget og delt bopæl - og heller ikke mellem børnebidraget og børne- og ungeydelsen ("børnechecken").

Ved uenighed.

Hvis I ikke er enige, kan I ansøge Familieretshuset om at fastsætte børnebidraget. Der er mange scenarier, men det typiske er, at samværsforælderen skal betale det såkaldte "normalbidrag". Det er i 2020 på 1.415 kroner hver måned. Har samværsforælderen en høj indtægt, kan Familieretshuset fastsætte et beløb, der er større end normalbidraget.

I denne sammenhæng er det​ vigtigt at understrege, at børnebidraget ikke beregnes med afsæt i den konkrete families økonomiske situation. Det er et beløb, der gælder for alle, og som vurderes at være "rimeligt". Dét kan man så være enig eller uenig i; det er i hvert fald (som nævnt) et emne, der er mange meninger om.

Børnebidraget og andre udgifter.

Hvis samværsforælderen betaler børnebidrag, kan denne som udgangspunkt ikke pålægges yderligere udgifter (udover visse tillæg som konfirmations-tillægget). Det betyder, at bopælsforælderen som udgangspunkt skal afholde alle udgifter for barnet. Her er det vigtigt at være opmærksom på ordene "som udgangspunkt". For samværsforælderen kan eksempelvis ikke melde barnet til en sportsgren eller i SFO og sende regningen til bopælsforælderen. Sådanne regninger påhviler dén forælder, der tilmelder / indmelder.

Børnebidrag og forældremyndighed.

Forældremyndighed kan spille en afgørende rolle ved fastsættelsen af børnebidrag. Har samværsforælderen ikke del i forældremyndigheden, kan dette således medføre afgørelser om børnebidraget, som ellers ikke ville blive truffet.

Det fremgår af vejledningen om børne- og ægtefællebidrag, at forældremyndighedsindehaveren (såfremt der ikke er fælles forældremyndighed) kan anmode Familieretshuset om at pålægge den anden forælder at betale bidrag til barnets forsørgelse. Bidraget vil som udgangspunkt blive fastsat, selvom den anden forælder deltager i forsørgelsen. Dette skyldes, at forældremyndighedsindehaveren antages at have ret til at kræve den anden forælders forsørgelse omsat til et pengebeløb ved en bidragsafgørelse.

Det lyder videre i vejledningen om børne- og ægtefællebidrag, at der ved eneforældremyndighed som udgangspunkt vil være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom barnet opholder sig omkring halvdelen af tiden hos begge forældre. At barnet opholder sig omkring halvdelen af tiden hos begge forældre kan dog efter en konkret skønsmæssig vurdering tillægges betydning for afgørelsen om bidragets størrelse, fordi bidragsbetaleren kan anses for delvist at opfylde sin forsørgelsespligt gennem barnets ophold hos bidragsbetaleren - men bidraget kan dog ikke fastsættes lavere end normalbidraget.

©2020 VISKALSKILLES.dk.