bopæls- og samværsforælder

Opdateret 27. oktober 2019.

 

Når et par skilles, ligger det i sagens natur, at samhørigheden ophører: man er ikke længere én familie, men splittes i to nye familier - og det er derfor nødvendigt at foretage nogle afklaringer, som definerer barnets juridiske tilhørsforhold til forældrene og dét, der følger efter skilsmissen.

Hos mange skilte par har det kun praktisk betydning i dagligdagen, da forældrene samarbejder fint og justerer alle forhold vedrørende barnet efterhånden, som det bliver aktuelt. Andre skilte par har behov for klare aftaler for at undgå konflikter og for at klarlægge hvem, der har hvilket ansvar i relation til barnet.

De angivne paragraffer er fra Forældreansvarsloven, med mindre andet fremgår.

  • Facebook Social Icon

Bopæl (bemærk "delt bopæl" nederst på siden)

Barnet kan fysisk kun bo ét sted, hvor det også har folkeregister-adresse. Det skal som udgangspunkt være dér, hvor barnet opholder sig mest. Det fremgår således af CPR-lovens § 8, at kommunen "skal registrere et barn, hvis forældre ikke har samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos, uanset hvem af forældrene der har forældre-myndigheden eller er bopælsforælder efter forældreansvarsloven".

Bopæls- og samværsforælderens opgaver

Grundlæggende skal både bopælsforælderen og samværsforælderen varetage den daglige omsorg for barnet (§ 2 og § 2, stk. 2), når barnet er hos vedkommende. Det vil sige passe på barnet, sørge for mad osv. - de almindelige dagligdags-ting, som man ville sørge for uanset, om man var en skilsmisse-familie eller ej. Men dét, der sker hos samværsforælderen, vedkommer ikke bopælsforælderen - og omvendt. Den ene part kan således ikke kræve af den anden part, at barnet skal gå i seng på bestemte tidspunkter eller i det hele taget gøre eller undlade at gøre bestemte ting.

Men der er en forskel i forældrenes ansvar og indflydelse i kraft af hvem, der er bopælsforælder, og hvem, der er samværsforælder. For bopælsforælderen har beslutningskompetence i forhold til flytning indenlands (§ 3) med varslingspligt (se § 18), daginstitution, fritidsaktiviteter, skolepsykolog og børnesagkyndig rådgivning (§ 32) - mens samværsforælderen kan træffe afgørelser, der relaterer sig til samværet, samt fritidsaktiviteter i samværs-perioden (samværsforælderen har i øvrigt også varslingspligt ved flytning).

Begge forældre kan desuden medvirke i forældre-møder, skole-hjem-samtaler og sociale arrangementer i skolen og fritidsordningen.

Desuden har det betydning, om forældremyndigheden er hos forældrene i fællesskab eller blot hos den ene. Har begge forældre del i myndigheden over barnet, skal der være enighed ved udrejse af landet (herunder Grønland og Færøerne (se § 3, stk. 2)), valg af skole og skift af skole, skolefritidsordning, risikobetonet fritidsaktivitet, væsentlig medicinsk behandling / væsentlige indgreb, pas, navne-ændring, ægteskab, religiøse forhold og værge-mål.

Samværsaftale.

Forældrene kan lave et aftale-papir, som beskriver de aftaler, de har indgået. Sådan en samværsaftale har samme juridiske gyldighed som en lignende aftale lavet af Familieretshuset. Du kan via dette link til Familieretshusets hjemmeside og under "Samvær" downloade aftaleblanketten til forældrenes aftale.

BEMÆRK: er din økonomi sparsom, kan du eventuelt få økonomisk hjælp af din kommune til samvær, transport og lignende.

Delt bopæl

Den 1. april 2019 trådte en lovændring i kraft: nu vil forældre som udgangspunkt have delt bopæl, der gør begge forældre til bopælsforældre, i de første 3 måneder efter samlivsophævelsen.

Efterfølgende kan forældrene beslutte at fortsætte med den delte bopæl. Det betyder, at begge forældre er bopælsforældre og i fællesskab skal tage stilling til overordnede forhold i barnets liv. Vær dog opmærksom på, at barnet fortsat kun har én folkeregister-adresse, selv om der er delt bopæl.

Ordningen forudsætter, at forældrene er enige om, at barnets bopæl skal være delt mellem dem.

Du kan læse mere om den delte bopæl ved at trykke her.

©2020 VISKALSKILLES.dk.