Derfor skal "børnechecken" deles

  • Facebook Social Icon

31. januar 2020

I dag fremsatte regeringen det længe ventede lovforslag om deling af børne- og ungeydelsen ("børnechecken"). Der vil være flere kriterier, men udgangspunktet bliver, at forældre med delt forældremyndighed og 7/7- eller 8/6-ordninger skal dele børnechecken ligeligt mellem sig.

Lovslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag, som den tidligere regering fremsatte, men som bortfaldt, da der undervejs blev udskrevet valg.

I denne artikel ser vi på baggrunden for "børnechecken" samt den forestående deling - og på den politiske opbakning til delingen, selv om det får økonomiske konsekvenser for mange bopælsforældre.

"Børnecheckens" baggrund.

Børnechecken har gennem tiden haft forskellige udformninger og betegnelser siden indførelsen i 1983, men har altid været en ydelse, der gives til børns forældre (som udgangspunkt moderen) indtil barnets fyldte 18. år. Efter skilsmisse udbetales ydelsen til bopælsforælderen. Ydelsen gives ikke til specifikke formål, men som hjælp til de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie.

Børnechecken har således ingen sammenhæng med det økonomiske forhold mellem forældrene, som især reguleres via børnebidraget. Børnechecken er den ekstra håndsrækning i hverdagen til børnefamilien, som forælderen nu ønsker at bruge pengene på - til barnet. Og det forekommer derfor rimeligt og logisk, at forældre i samme situation målt på tiden (dvs. 7/7- og 8/6-ordninger) også skal have de samme muligheder for at helt eller delvist at dække udgifterne knyttet til børnefamilien. Det er af denne grund, at 7/7- og 8/6-ordninger som udgangspunkt skal dele børnechecken, mens andre ordninger som udgangspunkt ikke skal., hvor (målt på , og dét ændrer lovforslaget ikke på. Børnechecken 

Den 27. marts i år fremviste børne- og socialminister Mai Mercado (Det Konservative Folkeparti) aftalen om et nyt familieretligt system, som samtlige partier stod bag. Hun udtalte til DR, at "Vi vil gerne give mulighed for at dele børnechecken, for det er jo gammeldags, at det er moren, der modtager børnechecken. Det kommer fra en tid, hvor det var moren, der fik barnet og så blev understøttet økonomisk af faren".

Men en politisk aftale skal først vedtages formelt, og dén slags tager tid. Der skal således først fremsættes lovforslag, hvorefter lovforslaget skal i høring og gennem politisk behandling, før det kan vedtages politisk og efterfølgende træde i kraft.

 

Det forventes, at den fremtidige ordning træder i kraft i år 2020 - og det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan denne fremtidige ordning konkret bliver.

Skatteministeriet har sagen i det nye år.

I lovkataloget for 2018/2019 fremgår det, at det er Skatteministeriet, der har sagen om "ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen". Tidspunktet for sagen angives som februar 2019. Lovforslaget beskrives kort og således i lovkataloget: "Lovforslaget har til formål at ændre udbetalingen af børne- og ungeydelsen, så udbetaling som udgangspunkt skal ske med halvdelen til hver af forældrene, samt at indkomstaftrapningen individualiseres. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle Folketingets partier fra marts 2018".

Under førstebehandlingen af "Lov om Familieretshuset" den 15. maj 2018 rejste Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokraterne) kort spørgsmålet om deling af børne- og ungeydelsen. Under sin taletid sagde hun: "Vi har et udestående om børnepenge. Det kan jeg se på lovprogrammet, at vi vender tilbage til i februar, men det er ikke et uvæsentligt spørgsmål i den sammenhæng. Det vender vi tilbage til".

Skal være "meget opmærksomme" på det bagudrettede om børne- og ungeydelsen. 

Og Pernille Rosenkrantz-Theil stillede straks efter et spørgsmål om den fremtidige økonomi: "På lovprogrammet står der, at vi i februar skal behandle et lovforslag, der handler om økonomien og børnepengene, og der vil jeg blot spørge ministeren til ministerens holdning til det her med det bagudrettede (...). Kommer de nye regler for børnepenge også til at omfatte forældre, der er blevet skilt inden den dato, hvor loven træder i kraft, altså med det resultat, at skilsmisseforældre, som har baseret hele deres økonomi på den måde, tingene ser ud i dag, får revet deres økonomi op med rode, eller går ministeren ligesom os i Socialdemokratiet ind for, at skæringsdatoen betyder, at de her regler kun gælder for familier, hvor man bliver skilt efter skæringsdatoen?

Børne- og socialminister Mai Mercado svarede, at hun ikke havde set det konkrete lovforslag, men at det var hendes politiske holdning, at "vi skal være varsomme med at begynde at rippe op i familier, som for nuværende har lavet en aftale, og hvor vi jo altså kan risikere at stå med rigtig mange nye konflikter, hvis det er, at vi får et system, som går bagudrettet".

BAGGRUND: hvorfor deling af børne- og ungeydelsen?

Børnechecken har siden indførelsen i 1983 været en ydelse, der gives til børns forældre (som udgangspunkt moderen) indtil barnets fyldte 18. år. Efter skilsmisse modtager bopælsforælderen ydelsen. Ydelsen gives ikke til specifikke formål, men gives som hjælp til de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie.

I starten af 2016 igangsatte Skatteministeriet en undersøgelse af de ligestillingsmæssige muligheder for at håndtere børnechecken på andre måder, herunder med inddragelse af erfaringerne fra Sverige. Dette førte til "Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse", som beskrives nærmere i denne rapport.

Her foreslås det, at børne- og ungeydelsen deles med halvdelen til hver af forældrene, hvor barnet bor mindst 9 ud af 14 dage hos bopælsforælderen. Dette er dog siden blevet afgrænset til ikke at gælde fra 9/5-ordninger, men kun 8/6- og 7/7-ordninger. Den præcise grænse vil naturligvis fremgå af lovforslaget, når det kommer ud. Desuden vil forældre med eneforældremyndighed modtage hele ydelsen.

Skatteminister Karsten Lauritzen har tidligere udtalt sig om den potentielle fremtidige håndtering af børne- og ungeydelsen: "I dag får kvinden i langt de fleste tilfælde udbetalt hele børnechecken. Det afspejler ofte ikke de familiemønstre, vi ser i dag. Samtidig ønsker vi ikke et system, som i sig selv kan være årsag til konflikter. Med den her aftale sikrer vi først og fremmest mere ligestilling mellem kønnene. Vi tager et vigtigt skridt i retning af en mere rimelig familiepolitik, og det er jeg meget tilfreds med".

Det er forventningen, at den nye håndtering af børne- og ungeydelsen træder i kraft i 2020. Den nye håndtering får betydning for ca. 650.000 par, der fremover får delt deres børne- og ungeydelse. Derudover er der i dag ca. 38.000 modtagere, som fortsat modtager ydelsen alene, fordi de har forældremyndigheden over barnet alene.

Børne- og ungeydelsen udbetales hvert kvartal og beløber sig hvert kvartal (2019-tal) til kr. 4.557 for 0-2-årige børn, kr. 3.609 for 3-6-årige børn og kr. 2.838 for 7-14-årige børn - samt unge-ydelse til 15-17-årige på kr. 946 pr. måned.

VISKALSKILLES.dk følger naturligvis sagen nøje.

©2020 VISKALSKILLES.dk.