Fælles ejerbolig

Opdateret 31. januar 2020.

Når et par, der går fra hinanden, har en fælles ejerbolig, skal de naturligvis afklare, hvad der skal ske med den. Måske er det intentionen, at den ene part bliver i boligen, eller den skal sælges eller lejes ud.

Denne tekst omhandler ikke flytningen som sådan (se i stedet denne tekst) eller spørgsmålet om bopælsretten over børnene, men overvejelserne knyttet til ejerboligen.

  • Facebook Social Icon

Det er også "barnets bolig".

Det er ofte begge forældre, der juridisk ejer boligen, men børn betragter naturligvis også boligen som "deres". De har måske boet i boligen i flere år og er knyttet til den, og de kan derfor have svært ved at skulle flytte fra barndomshjemmet. Derfor kan overvejelserne om ejerboligen tage afsæt i, at bopælsforælderen overtager boligen, hvis dette er økonomisk og praktisk muligt. Dermed kan børnene opretholde deres dagligdag, hvilket ofte skåner børnene fra skilsmissens opbrud. Alternativt er det ofte hensigtsmæssigt, hvis samværsforælderen kan overtage ejerboligen - så længe børnene kan opholde sig relativt meget hos vedkommende (her tænkes på 7/7-ordninger i modsætning til ordninger, hvor barnet kan være relativt lidt på adressen).

Overdragelse til den ene part eller salg af ejendom.

Parternes afklaring handler ofte om, hvorvidt den ene part skal overtage ejendommen, eller om den skal udlejes eller sælges til tredjepart straks eller på sigt. Ofte har mindst én af parterne flyttet sin adresse (eller har intentionen om det), mens den anden part er blevet boende i ejendommen. Dét samt udlejning kan være hensigtsmæssigt, da et tomt hus (vandrør osv.) dels kan tage skade, når det står urørt, men også, at et tomt hus ikke er så indbydende i forbindelse med et salg.

Det kan også holde lidt styr på udgifterne, da parterne ofte vil have svært ved at løfte udgifterne til såvel dén bolig, de ejer i fællesskab, samt de nye boliger, som parterne formodentlig har en række udgifter til.

Det skal i øvrigt påpeges, at parterne har aftalefrihed, hvilket betyder, at parterne kan indgå en aftale, som de begge er enige om.

 

"Fiktiv husleje".

Begge parter skal grundlæggende dele ejerboligens udgifter, herunder realkreditlån, ejendomsskat, forsikringer på ejerboligen, renovation og tilsvarende - indtil den ene part "køber den anden ud" eller ejerboligen bliver solgt. Men herudover optræder nogle ganske særlige regler, som kan træde i kraft.

Dén, der bliver boende i den fælles ejerbolig, har således brugsretten over hele ejerboligen - og derfor kan denne blive pålagt at betale en såkaldt "fiktiv husleje" til den anden ejer, som er fraflyttet boligen. Det er typisk samme niveau, som hvis huset skulle lejes ud til tredjepart.

Den fiktive husleje skal dog ikke nødvendigvis betales løbende, men indgår som en post i boopgørelsen i forbindelse med bodeling.

Desuden skal man være opmærksom på, at begge parter vil få skattefradraget for renteudgifterne knyttet til ejerboligen, selv om det reelt kun er den ene part, der betaler dem.

Advokat-hjælp.

Afklaringerne knyttet til ejerbolig ved skilsmisse kan være komplekse, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at søge advokat-hjælp. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at den ene part ikke ønsker at medvirke til et salg og sagen derfor evt. indbringes for skifteretten.

Af samme grund er kun de helt overordnede sammenhænge beskrevet på denne side.

©2020 VISKALSKILLES.dk.