"Forældres tarv kan aldrig sættes over et barns"

11. juli 2019

Sommerferien er over os ovenpå valgkampen og det efterfølgende Folketingsvalg den 5. juni. Her overtog Mette Frederiksen (Soc. dem.) som bekendt posten som statsminister og nedsatte efterfølgende sin socialdemokratiske regering med blandt andre Pernille Rosenkrantz-Theil som børne- og undervisningsminister.

På skilsmisseområdet var der forud for valget sket store ændringer: Statsforvaltningen var blevet nedlagt og erstattet af Familieretshuset, og sagerne skulle nu håndteres efter deres tyngde i grønne, gule eller røde spor.

  • Facebook Social Icon

"Forældres tarv kan aldrig sættes over et barns".

Alle disse ting ventede forude, da debattør Anahita Malakians i september sidste år mødtes med socialdemokratiets daværende børne- og socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, og talte om det nye skilsmisse-system.

Her er 24Syv´s beskrivelse af programmet:

"Børn oplever svigt på svigt efter en skilsmisse. Ikke kun fra forældrenes side men også fra det system, der egentlig er sat i verden for at beskytte barnets tarv. ”Det er en skandale, at man i det nuværende system udleverer børn til voldelige forældre, velvidende at det er skadeligt for barnet.” Indignationen er ikke til at misse, når Pernille Rosenkrantz-Theil omtaler myndighedernes håndtering af skilsmissesager, men der er håb forude. For i løbet af efteråret vil en ny skilsmissereform blive vedtaget.

Men ér der nu grund til den store applaus? Det tillader debattør Anahita Malakians at stille sig tvivlende overfor. Hun er derfor taget til Christiansborg, for at høre hvorfor Socialdemokratiets børne- og social ordfører er så glad for den ny skilsmisselov".

Hør podcast.

Nu er Pernille Rosenkrantz-Theil børne- og undervisningsminister, hvilket sætter hendes udtalelser fra sidste år i et nyt lys - og giver måske visse forventninger til regeringens kurs, når Folketinget samles igen den 1. oktober.

Du finder podcasten ved at følge dette link (åbner i nyt vindue).

©2020 VISKALSKILLES.dk.