"højt konfliktniveau"

  • Facebook Social Icon

16. december 2018

Når Familieretshuset skal vurdere en sag, tager de udgangspunkt i barnets behov. De skal træffe en afgørelse, som understøtter disse behov, og skal inddrage begge forældres synspunkter og barnets ønsker.

Ét af vigtigste aspekter i denne sammenhæng handler om det klima, som er mellem forældrene. Altså om forældrene dybest set kan samarbejde, hjælpe hinanden, indgå aftaler og sikre barnets behov. Det skaber som udgangspunkt et sundt og nærende klima for barnets bedste. Eller modsat om forældrene bekriger hinanden, ikke formår at samarbejde, ikke kan kommunikere og hæmmer barnets behov. Det skaber som udgangspunkt et giftigt og kvælende klima til gene for barnet.

Den tekniske betegnelse er "konfliktniveau". I denne artikel ser vi nærmere på betegnelsen, hvilken betydning konfliktniveauet har for en sag og ser på de problemer, der er med betegnelsen.

Hvad er "højt konfliktniveau"?

I rapporten "Forældrekonflikter efter samlivsbruddet" fra 2017 (VIVE, se henvisning nederst) slås det fast (side 17), "at der ikke er nogen klar brugbar definition af "højkonflikt"", men at der eksisterer "forskellige bagvedliggende forklaringsrammer for de konflikter, der opstår mellem forældre efter en separation" (side 18).

 

Den første forklaringsramme handler om familieterapeuters brug af begrebet, når de ser på et forældrepars samspilsdynamiske relation. Den anden er familieretlig og handler om, at den ene part udøver kontrol og dominans (evt. også med vold) over den anden part. Og ved den tredje opfattes konflikten som en sag, som strækker sig over lang tid, ofte mange gange ("genganger-sager") - og som ofte er meget belastende for både forældre og børn, men ofte også involverer flere myndigheder og instanser, hvilket gør sagen yderst ressourcekrævende for de professionelle aktører.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der mangler en egentlig definition, men at der trækkes på forskellige forståelser. Dette er tydeligt, når vi vender os mod Statsforvaltningen.

"Højt konfliktniveau" i Familieretshuset.

Ofte fremgår det blot af Familieretshusets afgørelser og mødenotater, at der er tale om et "højt konfliktniveau" (eller "meget højt konfliktniveau"), uden at dette præciseres nærmere. Det er en retssikkerhedsmæssig mangel og udfordring, at en part ikke kan gennemskue det "kode-sprog", som Statsforvaltningens bruger til at vurdere en sag. En part kan således se sin sag fremstillet som værende præget af et "højt konfliktniveau" på trods af, man har fejret barnets fødselsdag weekenden forinden i en hyggelig stemning - udelukkende fordi de søger Statsforvaltningens myndighed til at håndtere de valg, de selv er uenige om.  sikre barnets 

I rapporten "Forældrekonflikter efter samlivsbruddet"

Få konfliktniveauet ned.

Statsforvaltningen er hverken på faderens eller moderens side, men grundlæggende på barnets side - "ideologisk" betragtet, om man vil, for i praksis er det nogle gange ikke rigtigt. Når det handler om et spædbarn, for eksempel, vil Statsforvaltningen som udgangspunkt være på moderens side af biologiske grunde (tilknytning osv.)

Det er som udgangspunkt hensigtsmæssigt for begge parter at samarbejde både med hinanden og med Statsforvaltningen, fordi de nu engang er ved at danne grundlaget for barnets videre liv som skilsmissebarn. Og her passer et højt konfliktniveau på ingen måde ind i ligningen - uanset om det gælder parternes forhold til hinanden, at den ene part kontrollerer og dominerer den anden part og hvor meget af Statsforvaltningens ressourcer de sætter sig på. Konfliktniveauet bliver et forstyrrende element, der tager fokus fra barnet. Konfliktniveauet skal derfor ned.

Her viser det sig beklageligvis, at Statsforvaltningen kan spille en bekymrende stor rolle - på den negative måde - når en bopælsforælder

Denne artikel er baseret på følgende materiale:

- Rapporten "Forældrekonflikter efter samlivsbruddet" (VIVE, 2017, PDF-format)

©2020 VISKALSKILLES.dk.