Retten til samvær skal man anmode om

  • Facebook Social Icon

7. oktober 2019

Når forældre bliver skilt, skal de fleste dele både hus, ejendele og børnene mellem sig. Det går forholdsvis fornuftigt og hensigtsmæssigt til hos de fleste. Men andre kan ikke blive enige og må derfor søge hjælp hos Familieretshuset og evt. Familieretten.

Og det er netop, når forældrene ikke kan blive enige, at samværsforælderen oplever en ellers utænkelig situation: at man skal anmode om lov til at få sine børn. For retten til samvær ligger ikke hos samværsforælderen selv, men hos barnet - og samværsforælderen kan i værste fald se samværet med og kontakten til barnet redcueret eller helt ophævet.

I denne tekst ser vi nærmere på "retten til samvær". Derefter ser vi nærmere på årsagerne til, at lovgivningen er indrettet, som den er - samt de uhensigtsmæssige konsekvenser dét kan have.

Man har ikke en grundlæggende ret til samvær.

Når forældrene skilles, skal de afklare hvem af dem, der er henholdsvis bopælsforælder (BF) og samværsforælder (SF). Det kan ske ved en aftale forældrene imellem eller ved at få Familieretten til at træffe en afgørelse. Som navnet antyder bor barnet hos BF, men bopælsretten indebærer også en lang række beføjelser og ansvar knyttet til barnet (da vi her fokuserer på samvær, inddrager vi ikke spørgsmålet om forældremyndigheden, som ellers også har betydning). I første ombæring medfører bopælsretten, at SF ikke umiddelbart har ret til samvær med barnet. Dét skal SF anmode om. Sker dét ikke, har SF ikke ret til samvær.

Det er derfor, at de fleste SF umiddelbart efter afklaringen af bopælsretten anmoder om samvær, enten direkte hos BF (evt. via Familieretshuset) eller søger en afgørelse via Familieretten, hvis der er uenighed mellem parterne. Det er denne aftale / afgørelse, som giver SF retten til samvær, hvor man definerer samværet, typisk i forhold til antallet af dage (f.eks. at barnet er hos SF i 5 ud af 14 dage), hvordan ferierne fordeles og lignende. Hvis denne til samvær efterfølgende brydes af BF, har SF en juridisk ret til at handle, enten ved at sikre samværet, få erstatnings-samvær eller lignende.

Retten til samvær ligger hos barnet.

Det er imidlertid en ret med visse forbehold, for retten til samvær skal ses i forhold til barnets behov - og kan tages fra forælderen igen eller betyde, at samværet aldrig sættes i gang.

Det er Forældreansvarsloven, der indeholder reglerne om samvær i denne sammenhæng. I § 19 står der således, at "Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos". Det er altså barnet, der har ret til samvær - ikke forælderen.

Forsestil dig en situation, hvor SF udsætter barnet for incest. I sådanne situationer skal retten have grundlag for at mindske eller helt ophæve samværet, og dét ville ikke være muligt, hvis SF har en ret til barnet. At barnet omvendt har ret til samvær betyder, at samværet kun skal igangsættes eller fortsætte, hvis det er hensigtsmæssigt for barnet. Er det ikke dét, skal samværet kunne ophæves.

Her blev lovgivningen i øvrigt skærpet pr. 1. april 2019, som medfører, at der ikke kan træffes afgørelse i sager om bopæl, forældremyndighed og samvær i sager om incest, visse seksualforbrydelser, manddrab, grov vold, omskæring af kvinder, og menneskehandel - med mindre det er til barnets bedste at gøre. Det kan du læse mere om i denne artikel.

©2020 VISKALSKILLES.dk.