Må bopælsforælder hindres i at flytte langt væk?

21. december 2019

Den 12. december 2019 stillede Anni Matthiesen (V) et spørgsmål til social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) - et spørgsmål, som der nu foreligger svar på.

Spørgsmålet lød: "Er ministeren enig med rådgivningsvirksomheden Børns Tarv, der mener, at man fra politisk hold skal lave nogle regler, der sikrer, at bopælsforælderen højst må flytte et vist antal kilomenter væk?"

Herunder følger svaret fra social- og indenrigsministeret fra den 20. december 2019.

  • Facebook Social Icon

Svaret fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

"Jeg er enig i, at forældrene sammen udgør barnets fundament, og det er vigtigt, at de begge kan være der for barnet og skabe et godt barneliv. Selvom rigtig mange forældre lykkes med at finde løsninger og selv aftaler, hvor barnet skal bo, når de går fra hinanden, så er det et spørgsmål, der også giver anledning til konflikter, som det kan være ganske svært at forebygge eller imødegå.

 

Forældreansvarsloven indeholder regler om barnets bopæl som på forskellig vis skal understøtte forældrenes egne aftaler om barnets bopæl, eller som regulerer, hvordan konflikter om bopælen skal løses.

 

Helt centralt i loven står, at den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være. For at imødegå konflikter er der i loven en pligt for alle forældre til at varsle den anden forælder om, at man ønske at ændre sin egen eller barnets bopæl. Varslingen skal ske senest seks uger før flytningen og gælder alle forældre, uanset om man har del i forældremyndigheden eller har barnet boende.

Hensigten med bestemmelsen er at motivere forældrene til at orientere hinanden om flytning indenlands eller til udlandet i god tid, inden flytningen skal finde sted, så forældrene kan drøfte, hvordan kontakten til barnet kan opretholdes efter flytningen. Hermed understreges begge forældres ansvar for, at barnet bevarer kontakten til begge forældre. Manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil kunne indgå som et moment blandt flere, hvis familieretten skal vurdere, om barnets bopæl skal blive hos den nuværende bopælsforælder, om den skal flyttes til den anden forælder, eller om der skal ske ændring af forældremyndigheden over barnet.

Som noget nyt kan forældre, der har fælles forældremyndighed aftale, at deres barn har delt bopæl. Der stilles ikke krav til en sådan aftale, fx at barnet er lige lang tid hos begge forældre, eller at forældrene bor i nærheden af hinanden. Forældrene kan dog selv sætte betingelser for aftalen, herunder hvor mange kilometer der maksimalt må være mellem bopælene. En aftale om delt bopæl ophører, når den ene forælder meddeler dette til den anden forælder. Indeholder en aftale om delt bopæl en betingelse om placeringen af forældrenes bopæle, og meddeler den ene forælder, at aftalen er ophørt, fordi den anden forælder ikke overholder betingelsen og er flyttet med barnet, så får barnet ved aftalens ophør bopæl hos den forælder, der har overholdt aftalen.

I lyset af den aktuelle debat om den tvungne bopæl, som jo netop er udtryk for en tæt regulering af bopælsspørgsmålet i tilfælde, hvor forældrene er uenige, kan jeg godt være tvivlende over for, om mere regulering er den rigtige løsning.

Jeg har netop afholdt et møde med forskellige interessenter på det familieretlige område, hvor jeg lyttede til de foreløbige erfaringer med reformen. Jeg tager nu alle gode input med videre til et møde med ordførerne på området efter nytår, hvor vi vil drøfte, om der er noget, der bør gøres anderledes".

©2020 VISKALSKILLES.dk.