Nej, dele-ordninger er ikke "bedst"...

23. februar 2020

Norske NRK fortæller i en artikel fra 9. februar i år ("Ny studie: Delt bosted best for skilsmissebarn") om en undersøgelse, hvor det konkluderes, at dele-ordninger er "bedst". Undersøgelsen kommer i kølvandet på lignende undersøgelser de senere år.

Men alligevel forekommer konklusionen om, at dele-ordninger (dvs. 7/7- og 8/6-ordninger) er "bedst", problematisk - i hvert fald hvis man ser nærmere på undersøgelsens forudsætninger samt den øvrige forskning på området.

Dét gør vi i denne artikel, hvor vi starter med den aktuelle undersøgelse fra Norge.

  • Facebook Social Icon

"Delt bosted".

Det skal indledningsvis præciseres, at den norske betegnelse "delt bosted" kan defineres som "en ordning hvor barnet har fast bosted to steder" (kilde 6); den tilsvarende danske betegnelse er "dele-ordning". Og det er en ordning, der er blevet mere udbredt: i 2002 havde blot 8 % af de norske børn delt bosted, hvilket i 2004 var steget til 10 % - og i 2012 til 25 %. Det svarer nogenlunde til niveauet for Danmark, mens Sverige i 2010 var helt oppe på 30-40 % (kilde 2).

Sondre Aasen Nilsen, som er psykolog og står bag undersøgelsen, siger i artiklen, at børn "med delt bosted rapporterer om mindre helseplager enn de som bor i en annen type bosted etter en skilsmisse" (kilde 4). I undersøgelsens beskrivelse af resultaterne (kilde 3) står der tilsvarende (men mere uddybende), at unge i kernefamilier og deleordninger udtrykker færre helbreds-gener sammenlignet med jævnaldrende, der bor hos én forælder eller med en stedforælder.

Og andre undersøgelser viser samme billede. En række undersøgelser i forbindelse med det såkaldte "Elvis-projekt" under Karolinska Institut i Sverige har således flere gange påvist, at børn i dele-ordninger klarer sig bedre end andre børn - ligesom VIVE ("Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd") har gjort det herhjemme.

Betydningen af de undersøgte børns alder.

Det er dog påfaldende, at de undersøgte børn i mange af undersøgelserne er forholdsvis store aldersmæssigt. I Sondre Aasen Nilsens undersøgelse er de undersøgte børn mellem 16 og 19 år, mens mange af undersøgelserne (dog ikke alle) under "Elvis-projektet" omfatter børn mellem 10 og 18 år.

Og det bliver derfor problematisk at slutte til en almen sammenhæng, hvis der er tale om ældre børn. Deres modenhed og psykologiske robusthed har formodentlig en stor betydning for, hvordan de håndterer en så potentiel indgribende situation som en skilsmisse - og i hvert fald i forhold til yngre børn.

Dansk forsker: antallet af dage er "ikke afgørende".

Desuden peger flere undersøgelser og forskere på, at succesen af en deleordning afhænger af mange faktorer. Eksempelvis understreges det i beskrivelsen af "delt bosted" (kilde 6), at "For at delt bosted skal være til barnets beste må foreldrene kunne bli enige om større avgjørelser som gjelder barnets dagligliv". Samme opfattelse genkendes i det familieretlige system herhjemme, hvor der tilsyneladende kun sjældent fastsættes dele-ordninger, hvis forældrene ikke er enige om det.

 

Desuden konkluderes det i flere norske undersøgelser, at forældrenes separation er stressende for de fleste børn og kan påvirke deres følelsesmæssige helbred som voksne.

Også den førende danske forsker på området, seniorforsker Mai Heide Ottesen, peger på, at andre forhold spiller mere ind end samværsordningen som sådan: "Både danske og udenlandske undersøgelser viser entydigt, at det er forældrenes samarbejde og kvaliteten i samværet, der har den langt største betydning for, om børnene trives. Hvor mange dage, barnet bor hvert sted, er ikke afgørende" (kilde 5).

Og flere andre faktorer har betydning, som påvirker helbred og trivsel mere end selve separationen (kilde 7):

  • konflikt-niveauet både før, under og efter skilsmissen

  • forældrenes evne til at samarbejde for barnets bedste

  • barnets kontakt med begge forældre

  • forældrenes økonomiske og materielle situation efter samlivsbruddet

Specielt kan længerevarende konflikter mellem forældrene påvirke barnet negativt.

 

"Som at leve i to verdener".

Én undersøgelse (kilde 7) konkluderer blandt andet (her oversat fra norsk): "Børnene beskrev dét at bo i to hjem som at leve i to verdener. Børnene syntes, at livet blev vanskeligt, da forældrene blev skilt. Dét, der havde været trygt, forudsigeligt og velkendt, blev erstattet af en usikker og uforudsigelig fremtid. Børnenes verden blev erstattet af to verdener, som i begyndelsen ofte var adskilte på grund af forældrenes konflikter og manglende samarbejde".

Og videre: "Undersøgelsen viser, at efterhånden, som forældrenes konflikt-niveau faldt, blev der større sammenhæng mellem børnenes to verdener. Alligevel måtte børnene stadig kæmpe i hverdagen. Børnenes savn, deres kamp med loyalitet over for begge forældre og med at finde deres tilhørssted prægede børnenes hverdag og så ud til at vare ved selv mange år efter forældrenes brud".

Dele-ordninger kan være hensigtsmæssige.

På baggrund af ovenstående forekommer det ikke hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i dele-ordningen (eller alle andre mulige samværsordninger) og definere denne som den "bedste" eller "rigtige" for børn i al almindelighed. Børn trives i en given ordning, fordi dén nu engang passer til dem. Nogle børn vil derfor trives i en dele-ordning, mens andre ikke vil.

 

Det forekommer derfor mere hensigtsmæssigt at vende tilgangen og dermed tage udgangspunkt i det konkrete barn. Det vil sige tage udgangspunkt i barnets alder, modenhed, tilknytning, egne synspunkter, robusthed, forældrenes samarbejde, eventuelle konfliktniveau osv. - og på dén baggrund definere en ordning, som passer til barnet. Dermed sætter man barnets tarv først og ikke samværsordningen, og barnet kan derfor sagtens være i en 7/7- eller 12/2-ordning - så længe ordningen passer til barnet. Og det er i øvrigt vores tilgang her hos "Vi skal skilles", ligesom den også er det hos det familieretlige system.

Man bør derfor være påpasselig med påstande om, at bestemte samværsordninger passer (eller ikke passer) til barnet - og særligt, hvis påstanden ikke tager hensyn til det specifikke barns alder, modenhed osv.

Kilder:

1. Aftenposten.no: "Delt bosted er best ved samlivsbrudd".

2. Department of Public Health Sciences: "The Elvis Project - About child wellbeing in different family forms" (svenske undersøgelser).

3. Journals.sagepub.com: "Complex families and health complaints among adolescents: A population-based cross-sectional study".

4. NRK.no: "Ny studie: Delt bosted best for skilsmissebarn".

5. Politiken: "Enige eksperter: Børn tager ikke skade af deleordninger".

6. Regjeringen.no: "Avtaler om fast bosted og samvær".

7. Sykepleien.no: "Barn med delt bosted: som å leve i to verdener".

©2020 VISKALSKILLES.dk.