Optagelse af møde

  • Facebook Social Icon

21. november 2019.

Som part i en sag hos kommunen eller Familieretshuset kan man blive indkaldt til møde. Sådanne møder kan indeholde mange informationer, og det kan være svært at huske det hele efterfølgende. Og har man skrevet ting ned under mødet, kan man efterfølgende blive i tvivl, om man har opfattet tingene rigtigt, da man skrev dem ned.

I disse moderne tider er det derfor måske nærliggende at tænke i andre baner. Med en diktafon eller lignende kan man jo optage en samtale og efterfølgende høre den igen.

 

Men er det overhovedet tilladt? Dét ser vi nærmere på her.

"Ingen love vedrørende dét at optage samtaler".

I en artikel udtaler socialrådgiver Puk Sabber: "Der er ingen love eller klare bestemmelser vedrørende dét at optage samtaler". Der er således ingen lov, der giver borgeren en egentlig juridisk ret til at optage samtalen. Men hun henviser dog til Ombudsmanden, som tilbage i 2005 forholdt sig til spørgsmålet:

"Efter ombudsmandens opfattelse er der ikke noget til hinder for, at en myndighed accepterer, at en borger optager møder mellem borgeren og myndigheden. Med udgangspunkt i princippet om, at offentlige myndigheder selv sætter rammerne for de møder, som myndigheden holder, udtalte ombudsmanden imidlertid, at en borger ikke har krav på at optage sine møder med forvaltningen".

Og videre i Ombudsmandens beretning fra 2005, hvor der henvises til en dom om journalisters og andre tilhøreres ret til at optage kommunalbestyrelses-møder: "Dommen er efter min opfattelse udtryk for dét princip, at offentlige myndigheder, hvis ikke andet fremgår af de regler, der gælder for myndighedens virksomhed, selv sætter rammerne for de møder, som myndigheden holder. Jeg mente derfor ikke, at en borger har krav på at optage sine møder med forvaltningen".

Men selv om, der ikke er en egentlig ret til at optage en samtale, kan der omvendt være god grund til at lade en borger optage samtalen, hvis det f.eks. er en hjælp for vedkommende.

Begrænsninger skal fastsættes på et sagligt grundlag.

Herom fortsætter Ombudsmanden: "Eventuelle begrænsninger i borgerens mulighed for at optage et møde skal fastsættes på et sagligt grundlag. Der kan dog være situationer, hvor det under hensyn til f.eks. borgerens personlige forhold vil være bedst stemmende med god forvaltningsskik at lade borgeren optage samtaler med myndigheden. Der kan f.eks. være tale om, at borgeren på grund af personlige forhold ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne forstå eller fastholde sagsgangen eller sagens indhold uden mulighed for at afholde og optage samtaler med myndigheden".

Der skal således "foretages en konkret vurdering i forhold til borgerens personlige forhold", hvis myndigheden overvejer at give et afslag på anmodningen om at optage samtalen.

I Ombudsmandens beretning blev der henvist til en sag, hvor kommunen afslog, at en borger kunne optage samtalen. Her udtalte nævnet i forbindelse med borgerens efterfølgende klage, at borgeren kunne varetage sine interesser under møderne - dels ved, at nævnet tog notat, som han kunne få kopi af - dels ved, at han kunne medbringe en bisidder efter eget valg.

Ombudsmanden forholder sig dog ikke konkret til, om en borgers anmodning om at optage samtalen skal vige for kommunens tilbud / forslag om at få udleveret kopi af mødenotat eller benytte bisidder - eller om borgeren reelt uhindret kan træffe dét valg, som borgeren nu engang træffer. Men det forekommer at være mere anerkendende i forhold til at acceptere optagelse, hvis borgeren f.eks. har et hukommelses-handicap end hvis vedkommende er skeptisk over for myndighedens notatpligt og lignende.

Dette må man ikke.

Det skal naturligvis slås fast, at man ifølge Straffelovens § 263, stk. 2, ikke må optage et møde, man IKKE selv deltager i. Og man kan også blive straffet på baggrund af Straffelovens § 264 d, hvis man "uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed". 

Så hvad er svaret: må man optage?

Når der ikke er en egentlig lov, der giver borgeren mulighed for at optage en samtale, er der heller ikke en egentlig ret til at optage. Det bliver derfor afgørende, om der er en lov eller lignende imod det. Og her skal borgerens muligheder for at få reelt udbytte af samtalen holdes op imod behovet for at optage.

Det rejser dog overvejelsen, om man kan benytte sig af, at "hvad myndigheden ikke ved, har de ikke ondt af": at man ikke informerer myndigheden om, at man optager samtalen. Herom udtaler Erik Frodelund fra Juraeksperten.dk på spørgsmålet, om det er tilladt at optage en telefonsamtale eller et møde uden at meddele det, at: "Ja, det er lovligt at optage en samtale, som man selv er part i, uden den anden bliver oplyst om det".

I denne artikel nævner Lægeforeningen over for læger, at "Din patient må gerne optage en samtale mellem jer, også selvom patienten ikke fortæller dig, at samtalen bliver optaget. Det gælder uanset, om samtalen foregår i konsultationen eller i telefonen".

Det kan dog være hensigtsmæssigt at oplyse, at man optager, af hensynet til samarbejdet med den pågældende myndighed.

Kilder:

"Den sociale brevkasse: må jeg optage mine samtaler med kommunen?". Ekstra Bladet, 27. maj 2017.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/den-sociale-brevkasse-maa-jeg-optage-mine-samtaler-med-kommunen/6682724

"Optagelser af møder mellem borger og myndighed". Ombudsmanden.dk, FOB nr. 05.578, j.nr. 2004-2801-009.

https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/05-578/

"Folketingets Ombudsmands beretning", 2005.

https://www.ombudsmanden.dk/findviden/fob/fob2005.pdf_kopi/

©2020 VISKALSKILLES.dk.