Sådan håndteres en sag om psykisk vold

  • Facebook Social Icon

8. april 2019

Den 26. marts i år vedtog et enigt Folketing at gøre psykisk vold strafbart. Det skete med den nye § 243 i Straffeloven: "Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år".

Men hvordan skal politiet og anklagemyndigheden håndtere en anmeldelse for psykisk vold? Dét spørgsmål beskrives i en såkaldt "rigsadvokat-meddelelse", som gennemgås herunder. Originalen finder du ved at trykke her.

Politiets behandling af sagen.

Politiet skal særligt være opmærksom på følgende tre omdrejningspunkter:

De skal for det første identificere relevante forhold i sagen. Begrebet "psykisk vold" omhandler nedværdigende, ydmygende eller krænkendende adfærd, der udøves gentagne gange over en periode - men det er ikke ensartet defineret og skal således findes i den enkelte sag gennem en række afklaringer. Det kan handle om relationen mellem den forurettede (dvs. personen, der angiveligt er blevet udsat for psykisk vold) og den mistænkte udøver af psykisk vold; om de enkelte handlinger er forekommet flere gange over tid; om handlingerne kan betegnes som nedværdigende, forulempende eller krænkende; om handlingerne enkeltvis eller samlet set kan betegnes som grove; samt hvad den formodede hensigt med handlingerne er.

 

Alle disse punkter gennemgås mere udførligt i rigsadvokatmeddelelsens punkt 4.1.1 til 4.1.5. 

Politiet skal for det andet afdække parternes relation til hinanden og indbyrdes forhold samt handlingernes karakter, grovhed og varighed/periode gennem efterforskningen. Dette omfatter afhøring af den forurettede og den mistænkte samt afhøring af familien og bekendtskabskredsen, sikring af relevant korrespondance, indhentelse af kontooplysninger, undersøgelse af gerningsstedet, indhentelse fra psykologer eller andre sundhedspersoner m.v.

Ved særlig bestyrket mistanke kan der desuden ske varetægtsfængsling.

Og for det tredje skal politiet vejlede og støtte den forurettede. Her understreges det, at den forurettede meget vel kan befinde sig i en sårbar situation og således skal støttes, vejledes og hjælpes. Dette omfatter en kontaktperson i politiet samt vejledning om muligheden for beskikkelse af en bistandsadvokat, erstatning og godtgørelse fra staten efter lov om erstatning til ofre for forbrydelser, støtte ved en offerrådgivning samt andre relevante rådgivnings- og behandlingstilbud og flere andre former.

Anklagemyndighedens behandling af sagen.

Anklagemyndigheden skal særligt være opmærksom på følgende fem omdrejningspunkter:

De skal for det første vurdere, om gerningsmanden tilhører eller er nært knyttet til forurettedes husstand eller tidligere har været det. Det fremgår direkte af § 243, at den omfatter personer i den forurettedes husstand, f.eks. en ægtefælle, samlever, forælder, plejeforælder eller søskende. Den omfatter desuden personale, der arbejder på et opholdssted eller botilbud, hvor forurettede bor.

For det andet skal de vurdere, om adfærden i almindelighed kan opfattes som et handlingsmønster over en vis periode. Der skal således være tale om, at adfærden kan opfattes som et mønster - og derfor er enkeltstående krænkelser ikke omfattet. Hvor lang perioden skal være er et vurderings-spørgsmål: ved meget hyppige eller intensive episoder vil selv en meget kort periode gøre bestemmelsen gældende. Denne forståelse tillægges særligt betydning, når den forurettede er barn eller ung.

Det bemærkes i øvrigt, at loven finder anvendelse på handlinger, der er begået efter 1. april 2019, hvor loven trådte i kraft.

For det tredje skal de vurdere, om adfærden kan betegnes som nedværdigende, forulempende eller krænkende.

"Nedværdigende handlinger" kan handle om, at offeret ydmyges eller nedgøres. Det kan eksempelvis være, hvis krænkeren åbenlyst behandler den forurettede dårligere end andre;  indfører et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen; ignorerer personen; omtaler personen, som om vedkommende ikke er noget værd; berøver personen muligheden for at få indflydelse på egne forhold; eller tvinger personen til at gøre eller tåle noget, som personen ikke bryder sig om eller opfatter som uværdigt.

"Forulempende handlinger" kan handle om, at krænkeren chikanerer eller generer offeret. Det kan eksempelvis være, hvis krænkeren kontakter personens arbejdsplads, familie, venner m.v. for at sprede ondsindet sladder, falske rygter eller intime oplysninger om personen; giver fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgiver falsk anmeldelse til politiet; sender private billeder af personen (uanset om disse er omfattet af straffelovens § 264d) til andre; bestiller et stort antal varer til levering hos personen; eller sender beskeder til personen om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig.

"Krænkende adfærd" er et bredt begreb, som f.eks. omfatter en adfærd, der er egnet til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt negativt kan påvirke den forurettedes psykiske integritet. Det kan eksempelvis være, hvis krænkeren overskrider personens grænser, f.eks. seksuelt; lader en person overvære handlinger over for sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre eller søskende; manipulerer personen ved f.eks. at påvirke personens tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger; at fordreje en situation, sådan at den krænkende adfærd opleves af personen som selvforskyldt; eller at give urimelig kritik, hentydninger eller anklager, som har til formål at få personen til at underkaste sig krænkeren.

Det bemærkes, at der i rigsadvokat-meddelelsen er flere eksempler på "nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd".

For det fjerde skal de vurdere, om adfærden samlet set kan betegnes som grov. Kravet om grovhed har nær sammenhæng med kravene om, at adfærden skal foregå gentagne gange over en periode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede. Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed og intensitet, for at adfærden kan betegnes som grov.

Og endelig skal anklagemyndigheden for det femte vurdere, om adfærden har været egnet til at styre forurettede utilbørligt. Ordlyden ”styre” sigter til kontrollerende adfærd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit. Der kan f.eks. være tale om, at forurettede får frataget fornemmelsen af at bestemme over sig selv og sit eget liv, at forurettedes selvværd nedbrydes, at forurettede isoleres eller gøres afhængig af gerningsmanden. Adfærden skal således samlet set være egnet til at påvirke forurettede til at gøre eller tåle noget, som ikke er udtryk for forurettedes frie vilje.

Desuden skal anklagemyndigheden være opmærksom på muligheden for at nedlægge påstand om udvisning efter udlændingeloven, forelæggelsesreglerne i forbindelse med tiltalerejsning og efter dom samt om en skriftlig underretning om slutning af sagen skal ledsages af en mundtlig orientering af forurettede.

©2020 VISKALSKILLES.dk.