• John Bugge Vestergaard

Det nye familieretlige system.

Opdateret: 19. dec. 2018


I denne tekst kan du læse om det nye familieretlige system, der forventes indført den 1. april 2019.




Regeringen er blevet enig med alle Folketingets partier om et nyt familieretligt system, hvor hensynet til barnet er altafgørende. Det forventes, at det nye system vil blive politisk godkendt, og at det træder i kraft den 1. april 2019.


De samlede udgifter til det nye familieretlige system anslås årligt at udgøre 70-75 millioner kroner i perioden 2019-2023.


Helt overordnet er der 5 centrale begreber:

  • Familieretshuset, som er den nye administrative myndighed og borgernes indgang til systemet.

  • Familieretten, hvor en dommer træffer afgørelse i komplekse sager.

  • Børneenheden, som tager hånd om barnets trivsel.

  • Refleksionsperiode, som er en periode på 3 måneder, der giver forældre med børn mulighed for at gennemtænke situationen.

  • Ligeværdigt forældreskab, som er tilgangen om, at enige forældre får mulighed for at være forældre på lige fod og eks. dele barnets bopæl mellem sig.


Disse 5 centrale begreber beskrives nærmere herunder, baseret på en tekst fra Regeringens hjemmeside den 27. marts 2018.




1. Familieretshuset.


Den ene del af det nye system er Familieretshuset. Den nye administrative myndighed er indgangen til systemet, og det er her, alle sager bliver screenet og på den baggrund visiteret til det rigtige sagsforløb.


For at sikre, at systemet tilpasser sig familiernes behov for en forskellig tilgang til og behandling af deres uenigheder, oprettes der tre sagsbehandlings-spor:


  • Grønt spor: de enkle sager, hvor familien har så godt som ingen eller kun begrænset behov for, at myndighederne involveres.

  • Gult spor: de mindre enkle sager med familier, som har behov for hjælp til rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst.

  • Rødt spor: de røde sager, som afgøres i Familieretten, er familier med behov for omfattende involvering af myndighederne for at sikre barnets trivsel.


Sagerne skal screenes, så den enkelte families behov mødes på den rigtige måde. Screeningen sker automatisk i forbindelse med ansøgningen om skilsmisse, hvor svarene på en række spørgsmål viser, hvilke problemer og behov familien har. Screeningen er grundlag for den efterfølgende visitation, som Familieretshusets medarbejdere foretager.


Antal grønne sager i størrelsesordenen: ca. 60.000, antal gule sager: ca. 30.000, antal røde sager: ca. 7.000.


Familierne med de tungeste sager, hvor kommunen også ofte er inde over, skal mødes med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Derfor styrkes samarbejdet med kommunen bl.a. ved en tæt en tæt koordineret indsats myndighederne imellem og hurtig udveksling af oplysninger. Herudover kan kommunen – i helt særlige situationer – selv indlede en sag i Familieretshuset som et alternativ til mere indgribende afgørelser i det sociale system.



2. Familieretten.


Den anden del i det nye system er Familieretten. Den ligger i byretterne, og her træffer en dommer afgørelse i komplekse sager, hvor konflikten er stor, og hvor der er andre problemer på spil samtidig som fx vold eller misbrug. Familieretten vil også tage sig af en række af de sager, hvor der ikke kan findes en løsning i Familieretshuset. Domstolene er ankeinstans for alle sager.


Familieretten skal fremover behandle de sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve myndighedernes afgørelse om fx samvær eller forældremyndighed og derfor tilbageholder barnet (fuldbyrdelse af afgørelser og aftaler). Lovens forudsætninger for fuldbyrdelse ændres, så det er klart, at fuldbyrdelse kun kan ske af hensyn til barnet, og at den skal varetage barnets bedste. Samtidig får retten flere redskaber til at nå frem til en løsning.


Retten får mulighed for at sende en sag tilbage til ny behandling i Familieretshuset, og fremover er det helt klart, at tvangsbøder fastsættes under hensyn til forælderens indkomst, og at de skal kunne mærkes. Det bliver også muligt kortvarigt at frihedsberøve en forælder, der tilbageholder sit barn, så barnet kan blive hentet af den anden forælder, for på den måde at skabe en mere rolig og normal afhentnings-situation.



3. Børneenheden.


Skilsmisser kan være meget belastende for børn, og derfor er det altafgørende hensyn i systemet netop hensynet til barnet, hvis forældre skilles. Derfor laves der en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der sikrer, at barnet vægtes over andet. Der skal være fokus på barnets trivsel gennem hele forløbet. Derfor oprettes en særlig børneenhed, som tager hånd om barnet og sørger for, at barnet altid har en voksen at snakke med eller spørge til råds, hvis barnet er ked af det eller har spørgsmål. I enheden er der også børnesagkyndige, der sørger for, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt.



4. Refleksionsperiode.


En skilsmisse påvirker børnene og deres hverdag. Derfor indføres af hensyn til børnene en refleksionsperiode på 3 måneder for ægtefæller med børn, som er enige om at blive skilt. I den periode sikres forældrene tid til eftertanke. I refleksionsperioden tilbydes forældrene og barnet rådgivning, ligesom der vil være et tilbud om en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, der skal give forældrene viden om bruddets betydning for barnet og den bedste måde at støtte barnet på i situationen. Samtidig skal forældrene gennemføre et digitalt forløb, som ligeledes skal give viden bl.a. om barnets reaktion i brud-situationen, så forældrene bedst muligt kan støtte det.


Tilbuddet om en målrettet samtale gives også til ugifte forældrepar med fællesbørn, der bryder med hinanden.



5. Ligeværdigt forældreskab.


Det nye system og reglerne for brudte familier skal give mulighed for, at forældre kan være forældre på lige fod. Derfor skal enige forældre fremover have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge. Samtidig skal reglerne om delte børnefamiliers økonomi afspejle den måde, familierne indretter sig på. Derfor skal forældre med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. Forældre i delte familier modtager således også halvdelen af ydelsen hver. Der igangsættes også en analyse af delte børnefamiliers økonomi, som skal belyse reglerne om børnebidrag og reglerne om offentlige tilskud til barnet og samspillet mellem dem.

70 visninger

©2020 VISKALSKILLES.dk.