Spørgsmål og svar: samvær

Opdateret 14. maj 2020

GRUNDLÆGGENDE OM SAMVÆR

1. "Hvad er samvær?"

Samvær er betegnelsen for dén tid, som barnet har med samværsforælderen. Samværet beskrives typisk som en periode over 14 dage: er barnet f.eks. hos samværsforælderen fra fredag til tirsdag i den ene weekend (altså 4 overnatninger), er der således tale om en 10/4-ordning.

FASTSÆTTELSE AF SAMVÆR

2. "Hvilke overvejelser ligger der bag fastsættelsen af samvær?"

Det skal være hensynet til barnet, der vægtes højst ved fastsættelsen af samvær. Helt små børn kan være mest knyttet til den ene forælder og kan således have svært ved at undvære den pågældende forælder i længere tid ad gangen. Derfor bør bopælsretten over yngre børn ligge hos vedkommende, og fastsættelsen af samvær skal efterfølgende tage afsæt i barnets behov, tilknytning osv. Samværet med nyfødte vil derfor ofte være relativt begrænset til måske 3-4 gange om ugen nogle få timer ad gangen - med passende optrapning (med tommelfinger-reglen én overnatning pr. leveår for barnet).

Hos ældre børn vil overvejelserne om samværet i højere grad handle om barnets dagligdag, som forældrene skal understøtte. Det ældre barn vil typisk blive hørt, og dets ønsker vil blive vægtet i kraft af alder, modenhed og lignende.

3. "Hvad bør en samværs-aftale indeholde?"

Det er vigtigt at understrege, at parterne selvfølgelig selv kan indgå aftaler og indrette sig, som det passer dem. Det kan dog være hensigtsmæssigt med en samværs-aftale, så parterne har et konkret udgangspunkt, og så eventuelle tvivls-spørgsmål efterfølgende kan afklares. Men husk også, at man selvfølgelig godt må fravige aftalen, hvis parterne er enige - og det er i langt de fleste tilfælde hensigtsmæssigt med en vis grad af fleksibilitet fra begge parter.

Samværs-aftalen bør beskrive, hvornår det løbende samværet finder sted samt evt. informationer om udlevering / afhentning af barn. Det kan eksempelvis lyde, at der er samvær "i lige uger fra torsdag til efterfølgende tirsdag med overlevering i institution". På samme måde kan man beskrive ferie-samværet; eksempelvis kan jule-samværet beskrives som "i ulige år fra den 23. december kl. 12 til den 27. december kl. 16". Bemærk, at Familieretshuset har et samværs-aftale-skema på deres hjemmeside.

Bemærk også, at en samværs-aftale bør indeholde en henvisning til Retsplejelovens paragraf om tvangsfuldbyrdelse. Dermed kan sagen tages op i Familieretten, hvis aftalen ikke overholdes.

4. "Kan forældrene dele tiden, så de har barnet lige meget?"

De fleste forældre vil formodentlig have barnet hos sig så meget som muligt. Men når to forældre arbejder for eget behov for barnet, arbejder de i princippet imod hinanden. Det er derfor vigtigt, at samværet tilpasses, så det passer barnet - ikke forældrene.

5. "Kan bopælsforælderen søge om mere samvær til samværsforælderen?"

Et ønske om samvær skal komme fra samværsforælderen selv. Men bopælsforælderen kan anmode om et møde i Familieretshuset med samværsforælderen for at få opmærksomhed på udfordringen.

OMFANGET AF SAMVÆR

6. "Hvor meget samvær har en samværsforælder ret til?"

Samvær er barnets ret, og det skal altid indgå, om der overhovedet skal fastsættes samvær. Derfor har samværsforælderen ikke en grundlæggende ret til samvær. Ønsker vedkommende at have samvær med barnet, opnås dette gennem en aftale med bopælsforælderen eller en resolution fra Familieretshuset. Når der derefter er en gældende aftale eller resolution, vil samværsforælderen have ret til dét samvær, der fremgår af aftalen / resolutionen.

FERIESAMVÆR

7. "Gælder samværet i hverdagene også i ferierne?"

Samværet i hverdagene kaldes "løbende samvær", mens samværet i ferierne hedder "ferie-samvær". Og der skelnes mellem de to former for samvær. Ferie-samværet gælder således i de ferieperioder, som følger skolekalenderen: efterårs-, jule-, vinter-, påske- og skolesommerferie.

8. "Hvordan fastsættes ferie-samværet?"

Fastsættelsen af ferie-samvær bør afspejle det løbende samvær: begrænset samvær bør som udgangspunkt også være begrænset i ferier, så f.eks. en 12/2-ordning ikke medfører 2 ugers sammenhængende sommerferie. Omvendt kan ferien også give andre muligheder i forhold til hverdagen og således bruges til at skrue lidt op for det løbende samvær - eksempelvis efterårsferien, som kan udvides med en dag i forlængelse af / forud for ferien, som det nu passer med det løbende samvær.

Se desuden spørgsmål 2 (om fastsættelse af samvær).

9. "Kan bopælsforælderen holde ferie med barnet midt på skoleåret?"

Hvis bopælsforælderen ønsker at holde ferie med barnet uden for ferie-perioden, så det vil påvirke samværet, skal forældrene først forsøge at blive enige om en løsning. Hvis dét ikke kan lade sig gøre, kan bopælsforælderen søge Familieretshuset om bortfald af dét samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.

10. "Kan forældrene dele sommerferien, så de har barnet lige meget?"

De fleste forældre vil formodentlig have barnet hos sig så meget som muligt. Men når to forældre arbejder for eget behov for barnet, arbejder de i princippet imod hinanden. Det er derfor vigtigt, at samværet tilpasses, så det passer barnet - ikke forældrene.

UENIGHED OMKRING SAMVÆR

11. "Hvad kan man gøre, hvis man er uenige om samværet?"

Det er som udgangspunkt muligt at rejse en sag i Familieretshuset ved uenighed om samvær. Dette omfatter bopælsforælderen, samværsforælderen og barnet selv, hvis det er fyldt 10 år (se mere under "Barnets initiativ-ret"). En allerede foreliggende aftale / resolution kan ændres, hvis der er sket "væsentlige ændringer", herunder at barnet er blevet ældre.

ANDET VEDRØRENDE SAMVÆR

12. "Hvad skal man gøre, hvis samværet aflyses på grund af sygdom eller lignende?"

Hvis samværet aflyses, kan man anmode om "automatisk erstatningssamvær" (dette er beskrevet på denne side).

13. "Kan man få økonomisk støtte til samvær?"

Hvis din økonomi ikke er så god, kan du muligvis få økonomisk hjælp af din kommune til samvær, transport og lignende. Kontakt din kommune for at afklare, om du kan få hjælp.

©2020 VISKALSKILLES.dk.