Tages børnechecken op igen?

21. september 2019

Tirsdag den 1. oktober samles Folketinget efter sommerferien - og den nye socialdemokratisk-ledede regering under Mette Frederiksen (S) tager fat på de sager, som de nu og i den kommende tid vil arbejde med.

Og det bliver særligt interessant at følge skilsmisse-området, for op til udskrivelsen af valget var der flere sager undervejs (herunder delingen af børnechecken). Men bliver de videreført af den nye regering?

Dét spørgsmål besvarer vi i denne artikel, hvor vi også ser bagud mod de seneste ændringer på skilsmisse-området i "Tilbageblik" sidst i artiklen.

  • Facebook Social Icon

Flere sager undervejs.

Der var flere sager undervejs, men som ikke nåede at blive politisk behandlet og således bortfaldt, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valg.

Børne- og ungeydelsen ("børnechecken").

Den ene sag var delingen af børne- og ungeydelsen ("børnechecken"), som var blot få dage fra den endelige politiske vedtagelse, da den faldt på grund af valget. Der var på daværende tidspunkt stor politisk opbakning bag delingen af børnechecken, og hvis den nye regering vælger at tage delingen af børnechecken op igen, er det sandsynligt, at der fortsat kan være politisk opbakning.

Der har ellers været en vis modstand fra enkelte organisationer mod delingen af ydelsen, men de har generelt fokuseret på konsekvenserne af delingen for bopælsforældre, der står til at miste et (ikke ubetydeligt) beløb - mens politikeren har fokuseret på, at der er tale om en ydelse, der skal hjælpe forældre med generelle udgifter til barnet. Derfor er delingen af ydelsen mellem forældre i sammenlignelige situationer (dvs. 7/7- og 8/6-ordninger) også logisk og rimelig.

Digital post til begge forældre.

Den anden større sag var at sikre digital post til begge forældre. Bopælsforælderen har generelt flere muligheder end samværsforælderen, men det forekommer logisk at sikre, at begge forældre med del i forældremyndigheden også får de samme informationer for bedre at kunne samarbejde for barnets bedste.

Daværende ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) udtalte dengang til FM.dk: "Forældre skal behandles ligeværdigt og lovgivningen skal gøres tidssvarende. Det er den ikke, hvis det offentlige kun kommunikerer med den ene forældre. I anden lovgivning har vi ligestillet forældrene, men det halter fortsat, når det drejer sig om den digitale kommunikation. Med klare regler på området, får forældrene får mulighed for at være forældre på lige fod. Ellers sender det offentlige et signal om, at fædre og mødre ikke er ligestillede, og at mødre er hovedansvarlige for fælles børn".

TILBAGEBLIK: ÆNDRINGER UNDER DEN FORRIGE REGERING.

Under Venstre-regeringen under ledelse af Lars Løkke Rasmussen (V) med Mai Mercado (Kons.) som børne- og socialminister og Søren Pape Poulsen (Kons.) som justitsminister blev der gennemført en række ændringer på skilsmisse-området.

Ændringer under den forrige regering, del 1: Mai Mercado.

Mai Mercado stod bag den store reform, hvor Statsforvaltningen blev erstattet af Familieretshuset. Nu skal forældre med børn i de første 3 måneder efter samlivsophævelsen dele barnets bopæl, hvor kun eventuelt samvær og ikke bopælen kan fastsættes. Hensigten er at give forældrene en refleksionsperiode, der skaber ro for forældrene og især barnet - og forældrene kan så efterfølgende forlænge den delte bopæl, hvis de ønsker dette (se i øvrigt artiklen "Er delt bopæl Kejserens nye klæder?").

Desuden er anvendelsen af digitale løsninger udvidet, hvilket blandt andet har medført, at forældrene nu skal gennemgå et obligatorisk kursus for overhovedet at blive skilt.

Samtidig er er der foretaget en skærpelse af barnets bedste ved, at Forældreansvarsloven er revideret med tilføjelser som eksempelvis § 1: "I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række". Og § 4, stk. 2: "Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold".

 

En anden stor sag handlede om at indføre større indgreb mod forældre, der begik alvorlig kriminalitet: således blev Forældreansvarsloven udvidet med den nye § 4, som giver mulighed for at suspendere forældremyndighed, bopæl og samvær ved kriminalitet i form af incest, seksualforbrydelser, manddrab, g Grov vold, omskæring af kvinder og menneskehandel.

Desuden er Forældreansvarsloven revideret, så en part ikke er forpligtet til at deltage i et møde, hvis der er mistanke om vold. Og hvor Fogedretten tidligere havde bemyndigelse til at fjerne et barn, hvis forælderen uretmæssigt tilbageholdt barnet, har myndighederne nu mulighed for at tilbageholde forælderen, så den anden forælder derved kan afhente barnet - hvilket skønnes at være mindre indgribende for barnet.

Ændringer under den forrige regering, del 2: Søren Pape Poulsen.

En del skilsmisse- og samlivs-sager medfører desværre et behov for at beskytte den ene part, og her stod justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.) bag en væsentlig ændring:

Nu er psykisk vold gjort strafbart med den nye § 243: "Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år".

Der har dog efterfølgende kun været få sager, der har ført til sigtelser (2 sager), og ingen af dem er endnu afsluttede.

©2020 VISKALSKILLES.dk.