Vejledning om Familieretshuset

  • Facebook Social Icon

Opdateret 27. oktober 2019

Den 1. april i år blev Statsforvaltningen erstattet af Familieretshuset, som nu er dén myndighed, der håndterer skilsmisser, samvær, forældremyndighed og meget andet. Familieretshuset er styret efter "Lov om Familieretshuset", som du kommer til ved at trykke her.

 

Desuden er der en "Vejledning om Familieretshuset", som beskriver de enkelte paragraffer mere uddybende. Den kommer du til ved at trykke her.

Vejledningen er meget omfangsrig. Derfor får du her uddrag fra vejledningen, som stadig indeholder de vigtigste sammenhænge.

OVERBLIK OVER INDHOLD.

Vejledningen om Familieretshuset er meget omfangsrig, og derfor bliver denne side det også. For at give et overblik kan du herunder se alle afsnit på denne side:

 

1. Indledning.

2. Det familieretlige system.

3. Sagens begyndelse. 3.1. Digital selvbetjening. 3.2. Screening. 3.3. Visitation.

4. Behandling af § 5-sager.

5. Behandling af § 6-sager.

6. Behandling af § 7-sager.

7. Børneenheden. 7.1. Børneenhedens tilbud om støtte til børn. 7.2. Kontaktperson. 7.3. Støtte til at få en bisidder. 7.4. Børnesagkyndig rådgivning. 7.5 Initiativ-sager. 7.6. Åbne tilbud.

8. Konflikthåndtering og rådgivning. 8.1. Konflikthåndtering og rådgivning i forbindelse med behandlingen af en familieretlig sag. 8.2. Typer af tilbud. 8.3. Videregivelse af oplysninger.

9. Generelle sagsbehandlingsregler. 9.1. Indkaldelse til møde og beskyttelse af voldsramte parter. 9.2. Notatpligt. 9.3. Ret til repræsentation og bisidder. 9.4. Indhentning og videregivelse af oplysninger. 9.5. Processuel skadevirkning. 9.6. Aktindsigt. 9.7. Forkyndelse.

1. INDLEDNING

Familieretshuset blev oprettet den 1. april 2019 ved lov nr. 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset.

For at sikre enstrengede og sammenhængende forløb starter alle familieretlige sager i Familieretshuset. Her screenes og visiteres sagerne med henblik på, at Familieretshuset kan møde alle typer af familier med helhedsorienterede forløb og tilbud samt forebyggende vejledning og oplysning.

Familier, der er enige, og som blot har behov for f.eks. registrering af en aftale, oplever enkle forløb, hvor deres sag afsluttes hurtigt i Familieretshuset. Disse sager betegnes i lov om Familieretshuset som § 5-sager.

Familier, der er uenige, men som ikke er påvirkede af komplekse problemstillinger, mødes i Familieretshuset med en konflikthåndterende tilgang. Disse sager betegnes i lov om Familieretshuset som § 6-sager.

Familier som ud over problemstillinger vedrørende forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær også er påvirkede af andre risikofaktorer for barnets trivsel, såsom højt konfliktniveau, vold, misbrug og psykisk sygdom, vil i Familieretshuset blive mødt en tværfaglig tilgang, hvor barnets bedste er styrende. Disse sager betegnes i lov om Familieretshuset som § 7-sager.

 

Barnet er centralt i Familieretshusets arbejde med familien. Hensynet til barnet og barnets trivsel sættes først i de afgørelser, som Familieretshuset træffer, men også i Familieretshusets tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, så barnet kommer så skånsomt igennem forløbet som muligt, og så der træffes den afgørelse, der er bedst for barnet.

2. DET FAMILIERETLIGE SYSTEM

Det familieretlige system består af to enheder – Familieretshuset og familieretten.

 

Familieretshuset er en selvstændig forvaltningsmyndighed, der har afdelinger ni steder i Danmark. Alle familieretlige sager indledes i Familieretshuset. Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn, der er berørte af familieretlige problemstillinger, med henblik på at sikre barnets trivsel. Familieretshuset skal endvidere i sin opgavevaretagelse have fokus på at støtte parterne i at finde egne løsninger.

Familieretten er betegnelsen for byretten, når retten behandler familieretlige sager. Lovgivning vedrørende familieretten findes i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018 med senere ændringer.

3. SAGENS BEGYNDELSE.

Alle familieretlige sager indledes i Familieretshuset, der foretager sagsoplysning, tilbyder rådgivning og konflikthåndtering til parterne og yder støtte til barnet.

3.1. DIGITAL SELVBETJENING.

Henvendelser til Familieretshuset skal generelt ske ved brug af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning

 

Familieretshuset afviser henvendelser, der ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening.

 

Det gælder dog ikke, hvis der foreligger særlige forhold.

 

Muligheden for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening skal imødekomme borgere med særlige behov. Der kan for eksempel være tale om borgere med særlige handicap, herunder både psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, samt borgere med store sprogvanskeligheder, herunder borgere der ikke behersker dansk eller et andet sprog, der anvendes i selvbetjeningsløsningen, eller som lider af svær ordblindhed.

3.2. SCREENING

Familieretshuset foretager en screening til brug for visitationen af den familieretlige sag. Screeningen er en integreret del af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning.

 

Til brug for screeningen afgiver parten en række forskellige oplysninger om sagen og om familiens forhold. Således indeholder screeningsløsningen på forældreansvarsområdet spørgsmål, der skal afdække konfliktniveauet mellem forældrene og eventuelle risikofaktorer, ligesom der på ægteskabsområdet og børnebidragsområdet sker en afdækning af konfliktniveauet.

3.3. VISITATION

Inden behandlingen af sagen i Familieretshuset iværksættes, visiteres sagen på baggrund af screeningen. Ved visitationen fastlægges, hvorvidt sagen skal behandles som en § 5-sag, som en § 6-sag eller som en § 7-sag.

Visitationen foretages af medarbejdere, der beskæftiger sig med det fagområde, som den enkelte sag vedrører. I sager efter forældreansvarsloven, der ikke er screenede til at kunne behandles som § 5-sager, foretages visitationen af medarbejdere med børne- og familiefaglig erfaring eller særlig viden om konflikthåndtering.

Sager, der er screenede til behandling som § 5-sager, visiteres af en børne- og familiefaglig medarbejder, hvis parterne inden for de seneste seks måneder har haft en forældreansvarssag under behandling som en § 7-sag.

Familieretshuset skal efter § 14 i lov om Familieretshuset visitere sagen hurtigst muligt og så vidt muligt inden fem hverdage efter modtagelsen af sagen.

Familieretshusets visitationsbeslutning er ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det betyder, at Familieretshuset ikke skal foretage partshøring, inden sagen visiteres. Familieretshusets beslutning om visitation kan heller ikke indbringes for familieretten.

Bemærk desuden, at en række sager på baggrund af deres karakter altid skal visiteres til behandling som henholdsvis § 5-sager og § 6-sager.

 

Der kan desuden foretages en vurdering til samlet behandling, hvis en familie har flere familieretlige sager under behandling.

Visitationen af en sag kan desuden ændres under sagens behandling i Familieretshuset, eksempelvis på grund af stigende konfliktniveau eller hvis forældrene når til enighed.

4. BEHANDLING AF § 5-SAGER

Sager, der visiteres til behandling som § 5-sager, kan være anmeldelser af aftaler om forældremyndighed, registrering vedrørende en aftale om delt bopæl, bevilling af separation eller skilsmisse, registrering af faderskab og medmoderskab, anmeldelse af navne og udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed.

Som fravigelse fra kravet om enighed mellem parterne er, at en sag om fjernelse af markering i CPR af barnets delte bopæl, fordi aftalen om delt bopæl er ophørt, også er en enkel sag, der behandles som en § 5-sag, uanset at forældrene ikke nødvendigvis er enige om, at aftalen om delt bopæl skal ophøre.

En sag kan ikke behandles som en § 5-sag, hvis der er behov for sagsbehandling.

Afslutning af en § 5-sag:

I § 5-sager afsluttes sagen i Familieretshuset ved, at Familieretshuset modtager anmeldelsen, godkender, registrerer eller noterer aftalen, udsteder en bevilling eller resolution eller giver en tilladelse eller godkendelse, jf. § 25 i lov om Familieretshuset. Familieretshuset skal orientere parterne om afslutningen af sagen. Familieretshuset gennemfører ikke nogen sagsbehandling forud for afslutningen af sagen, da parterne er enige, og det i visitationen er konstateret, at der ikke foreligger problemstillinger, der nødvendiggør sagsbehandling.

Familieretshusets afslutning af en § 5-sag kan efter § 40, stk. 1, i lov om Familieretshuset ikke indbringes for familieretten, da forudsætningen for afslutningen af sagen er, at parterne er enige.

5. BEHANDLING AF § 6-SAGER

Sager, der visiteres til behandling som § 6-sager, er mindre enkle sager, hvor parterne ikke er enige, og hvor familien ikke er påvirket af komplekse problemstillinger, der medfører et behov for den særlige tværfaglige indsats, som er en del af behandlingen af § 7-sager.

Familieretshuset har efter § 26, 1. pkt., i lov om Familieretshuset til opgave at oplyse § 6-sagen og tilbyde parterne rådgivning og konflikthåndtering.

Parterne kan i § 6-sagerne have et højt konfliktniveau, men betvivler generelt ikke hinandens forældreevne.

Afslutning af en § 6-sag:

Hvis parterne med støtte fra Familieretshuset når til enighed om en løsning under sagens behandling i Familieretshuset, visiteres sagen til afslutning som en § 5-sag, hvor Familieretshuset f.eks. registrerer parternes aftale eller udsteder en resolution.

Hvis parterne ikke med Familieretshusets støtte kan nå til enighed om en løsning, skal der træffes afgørelse i sagen, når den er oplyst. At parterne ikke kan nå til enighed, baserer sig på en helhedsvurdering af familiens situation og parternes reaktioner på den tilbudte konflikthåndtering og rådgivning.

Afgørelse i § 6-sager træffes efter § 26 i lov om Familieretshuset som udgangspunkt af Familieretshuset. For en række sagstyper gælder dog efter § 27 i lov om Familieretshuset, at Familieretshuset ikke træffer afgørelse i sagen, men i stedet indbringer sagen for familieretten til afgørelse. Det gælder efter § 27, stk. 1, i lov om Familieretshuset først og fremmest i sager efter forældreansvarsloven om forældremyndighed og barnets bopæl samt i sager efter forældreansvarsloven om samvær, hvis afgørelsen vil være indgribende for barnet.

Indbringelse sker efter anmodning fra en af parterne.

Familieretshusets afgørelse har virkning fra afgørelsestidspunktet. Familieretshuset kan dog i afgørelsen bestemme, at afgørelsen har virkning fra et andet tidspunkt, jf. § 34, stk. 2.

6. BEHANDLING AF § 7-SAGER

Sager, der visiteres til behandling som § 7-sager, er komplekse sager på grund af de risikofaktorer, som familien er påvirket af. Det kan være højt konfliktniveau, manglende tillid til den anden forælders evne til at drage omsorg for barnet, vold, misbrug, psykisk sygdom og sociale problemstillinger såsom alkohol- og stofmisbrug.

I § 7-sagerne mødes familierne af en tværfaglig tilgang, hvilket KAN omfatte en børne- og familiefaglig medarbejder og en jurist.

Fokus i Familieretshusets behandling af sagen er dels at oplyse sagen, således at familieretten kan træffe afgørelse om en helhedsorienteret løsning, der er bedst for barnet - dels at arbejde med at bibringe forældrene en forståelse for barnets situation, og hvordan barnet påvirkes af forældrenes konflikt - og dels at nedbringe forældrenes konfliktniveau både under sagens behandling og på lang sigt til gavn for barnet.

Familieretshuset skal efter § 31 a i forældreansvarsloven indkalde forældrene til et møde, medmindre sagen alene omhandler anden kontakt end samvær, eller det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt at afholde et møde.

Familieretshuset skal endvidere hurtigst muligt og så vidt muligt inden fem hverdage efter visitationen af sagen kontakte den kommune, der er handlekommune for barnet efter serviceloven. Samarbejdet med kommunen er et væsentligt element i Familieretshusets oplysning af sagen og arbejde med familien i de tilfælde, hvor familien også har sociale problemer.

Familieretshuset skal i behandlingen af § 7-sagen have fokus på beskyttelsen af barnet og Børneenhedens afdækning af barnets perspektiv.

Afslutning af en § 7-sag:

Efter § 32, 2. pkt., i lov om Familieretshuset skal Familieretshuset indbringe sagen for familieretten til afgørelse, når der ikke vurderes at være grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med forældrene. Det er Familieretshuset, der indbringer sagen for familieretten.

7. BØRNEENHEDEN

Formålet med Børneenhedens tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel. Børneenheden yder støtte med udgangspunkt i det enkelte barn og barnets behov.

Børneenheden er en selvstændig del af Familieretshuset, og der er vandtætte skodder mellem Børneenheden og den øvrige del af Familieretshuset, hvor forældrenes sag behandles.

7.1. BØRNEENHEDENS TILBUD OM STØTTE TIL BØRN

I § 15, stk. 2, i lov om Familieretshuset er opregnet en række forskellige tilbud, som Børneenheden skal have. Det drejer sig om en kontaktpersonordning, støtte til at et barn får en bisidder, børnesagkyndig rådgivning, en rådgivningslinje og børnegrupper. Derudover fremgår det af § 15, stk. 4, at Børneenheden behandler henvendelser fra børn, som anvender deres initiativret efter § 35 i forældreansvarsloven.

De forskellige tilbud er beskrevet nærmere under de følgende punkter.

Det slås dog indledningsvist fast, at i situationer, hvor Børneenheden yder støtte til barnet efter §§ 15 og 17, følger det af § 19, stk. 1, at Børneenheden ikke må videregive oplysninger, som barnet har givet, medmindre barnet giver samtykke til videregivelsen.

7.2. KONTAKTPERSON

Kontaktpersonerne ( § 17 i lov om Familieretshuset) er børnesagkyndige medarbejdere i Børneenheden og har til opgave at støtte og rådgive barnet. Kontaktpersonen spiller en nøglerolle i Børneenhedens opgave med at sikre, at barnet kommer så skånsomt igennem sagsbehandlingen som muligt, og at barnets perspektiv og synspunkter belyses bedst muligt.

Børneenheden skal udpege en kontaktperson for børn, der er involverede i en sag efter forældreansvarsloven, der behandles som en § 6-sag eller en § 7-sag, medmindre det ikke er relevant for barnet at have en kontaktperson. Børneenhedens tilbud om udpegning af en kontaktperson skal efter § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om Familieretshuset gives hurtigst muligt og så vidt muligt inden syv hverdage efter visitationen af sagen.

7.3. STØTTE TIL AT FÅ EN BISIDDER

Et barn, der er involveret i en familieretlig sag, har ret til en bisidder.

Børneenheden skal hjælpe dels med at finde en egnet bisidder, information til barnet om, hvad en bisidder er, og hvilken funktion en bisidder kan have.

Barnets ret til en bisidder påvirkes ikke af, at barnet har en kontaktperson.

7.4. BØRNESAGKYNDIG RÅDGIVNING

Børneenheden yder børnesagkyndig rådgivning til børn, der er involverede i familieretlige sager.

 

Rådgivningen kan efter behov også ydes til børn i brudte familier, som ikke på det pågældende tidspunkt er involveret i en familieretlig sag. Den børnesagkyndige rådgivning vil ofte ydes som en integreret del af kontaktpersonens støtte til og omsorg for barnet.

7.5. INITIATIV-SAGER

Børn, der er fyldt ti år, har efter § 35 i forældreansvarsloven en initiativret. Initiativretten betyder, at barnet kan anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

Hvis et barn anvender initiativretten, behandles henvendelsen af Børneenheden. Det betyder, at det er Børneenheden, der taler med barnet, herunder oftest også yder børnesagkyndig rådgivning til barnet og afholder mødet med barnet og forældrene. Børneenheden yder endvidere støtte og rådgivning til barnet efter mødet.

7.5. ÅBNE TILBUD

Børneenhedens åbne tilbud er efter § 15, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3-5, i lov om Familieretshuset børnesagkyndig rådgivning, en rådgivningslinje og børnegrupper. Børneenheden kan frit oprette andre typer af åbne tilbud.

Det bemærkes, at det er et krav for barnets deltagelse i en børnegruppe, at forældremyndighedsindehaveren samtykker. Hvis der er fælles forældremyndighed, kræves samtykke dog alene fra bopælsforælderen. Har barnet delt bopæl efter § 17, stk. 3, eller § 18 a i forældreansvarsloven skal begge forældre samtykke til barnets deltagelse.

8. KONFLIKTHÅNDTERING OG RÅDGIVNING

Familieretshuset bygger på en konflikthåndterende tilgang til familier, der har en familieretlig sag under behandling.

 

Den konflikthåndterende tilgang har til formål at dæmpe konfliktniveauet, støtte parterne i selv at finde løsninger, der er holdbare, og give parterne redskaber til, hvordan de selv kan løse fremtidige konflikter. Samlet nedbringer det risikoen for, at familien igen skal have en sag behandlet i det familieretlige system og styrker beskyttelsen af et eventuelt involveret barnet.

8.1. KONFLIKTHÅNDTERING OG RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED BEHANDLINGEN AF EN FAMILIERETLIG SAG

Familieretshusets konflikthåndtering og rådgivning er ikke behandling eller terapi, men støtte til, at parterne kan indgå konkrete aftaler om f.eks. samvær eller forældremyndighed, til at dæmpe konfliktniveauet og til at opnå forståelse for et eventuelt involveret barns situation. Konflikthåndteringen kan også hjælpe parterne til at løse deres uenighed på en måde, som de begge kan acceptere. Resultatet af konflikthåndtering kan dermed være andet og mere end en aftale.

Familieretshuset skal kun tilbyde konflikthåndtering og rådgivning, hvis Familieretshuset vurderer, at det vil kunne medvirke til at forlige parterne eller dæmpe deres konfliktniveau.

Tilsvarende skal Familieretshuset afslutte iværksat rådgivning eller konflikthåndtering, hvis en part tilkendegiver ikke at ønske at deltage, tilkendegiver et ønske om en afgørelse eller undlader at møde op. Efter omstændighederne kan Familieretshuset dog vurdere, at det er bedst for barnet, at rådgivningsindsatsen for den ene forælder fortsætte.

8.2. TYPER AF TILBUD

Lov om Familieretshuset indeholder ikke en oplistning af, hvilke rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud Familieretshuset tilbyder, eller hvornår Familieretshuset tilbyder dem. Familieretshuset skal i stedet tilpasse tilbuddene til familierne og udvikle tilbuddene over tid i takt med erfaring og ny forskning.

8.3. VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Rådgiveren eller konfliktmægleren må ikke videregive oplysninger, som en part har givet rådgiveren eller mægleren i forbindelse med rådgivning eller mægling, medmindre parten har givet samtykke til, at oplysningerne videregives. Der kan således ikke videregives oplysninger til f.eks. sagsbehandleren i Familieretshuset, som behandler forældrenes sag efter forældreansvarsloven, medmindre forældrene samtykker.

9. GENERELLE SAGSBEHANDLINGSREGLER

Familieretshuset skal som forvaltningsmyndighed i sagsbehandlingen overholde bl.a. bestemmelserne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper. Derudover indeholder kapitel 3 i lov om Familieretshuset en række sagsbehandlingsregler, som gælder for Familieretshuset både i behandlingen af familieretlige sager og i behandlingen af øvrige sager, der vedrører borgernes personlige forhold.

Disse præsenteres i de følgende punkter.

9.1. INDKALDELSE TIL MØDE OG BESKYTTELSE AF VOLDSRAMTE PARTER

Familieretshuset kan som udgangspunkt selv vælge, hvorvidt en sag skal behandles på skriftligt grundlag, eller parterne skal indkaldes til ét eller flere møder i forbindelse med sagens behandling, jf. § 10, stk. 1, i lov om Familieretshuset.

Det er som klart udgangspunkt ikke nødvendigt at afholde et møde i § 5-sager. Ligeledes vil der være en stor del af § 6-sagerne, der ikke vedrører forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, som kan afsluttes på skriftligt grundlag.

Parterne har som udgangspunkt ikke pligt til at møde, men Familieretshuset kan tillægge manglende fremmøde betydning i behandlingen af sagen, bl.a. ved henlæggelse af sagen, ved at ansøgningen anses som bortfaldet, hvis ansøgeren ikke møder eller ved processuel skadevirkning.

I nogle sammenhænge er der omvendt netop pligt til at møde, eksempelvis i forbindelse med vilkårsforhandling.

Det gælder dog efter § 31 a, stk. 3, i forældreansvarsloven og § 38, stk. 3, i ægteskabsloven, at en part ikke er forpligtet til at møde sammen med den anden part i sagen, hvis denne har udsat parten eller partens barn for voldelig adfærd, eller der er mistanke herom. Bestemmelsen fjerner ikke partens forpligtelse til at møde, men fjerner forpligtelsen til at møde sammen med den anden part, som har udvist en voldelig adfærd.

Enhver tvivl skal komme den part, der potentielt har været udsat for den voldelige adfærd, til gode.

9.2. NOTATPLIGT

Familieretshuset er som forvaltningsmyndighed omfattet af notatpligten. Denne pligt følger i afgørelsessager af offentlighedsloven og i øvrige sager af en ulovbestemt retsgrundsætning og god forvaltningsskik.

9.3. RET TIL REPRÆSENTATION OG BISIDDER

Retten til repræsentation og til en bisidder følger af § 8, stk. 1, i forvaltningsloven. Det fremgår af denne bestemmelse, at en part på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre.

9.4. INDHENTNING OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Lov om Familieretshuset indeholder i § 30 bestemmelser om Familieretshusets mulighed for at indhente oplysninger hos visse andre myndigheder, herunder kommunen, i § 7-sager. I § 5-sager og § 6-sager skelnes der i relation til Familieretshusets indhentning af oplysninger mellem, om der er tale om oplysninger vedrørende ansøgeren eller vedrørende andre parter, herunder et eventuelt involveret barn.

Det bemærkes, at indhentning af oplysninger om barnet som udgangspunkt kræver samtykke fra begge forældre, når der er fælles forældremyndighed over barnet.

9.5. PROCESSUEL SKADEVIRKNING

Lov om Familieretshuset indeholder i § 11 en bestemmelse om processuel skadevirkning. Efter bestemmelsen kan Familieretshuset afgøre en sag på det foreliggende grundlag, hvis en part undlader at give Familieretshuset oplysninger om partens egne forhold, som Familieretshuset har anmodet om.

Bestemmelsen betyder bl.a., at Familieretshuset i visse tilfælde kan lægge oplysninger fremsendt af den anden part til grund for afgørelsen, hvis parten ikke vil medvirke til oplysningen af sagen. Familieretshuset kan dog ikke ukritisk anvende oplysningerne fra den anden part, idet Familieretshuset i overensstemmelse med officialmaksimen skal sikre, at der foreligger et fyldestgørende grundlag for at træffe afgørelse i sagen.

9.6. AKTINDSIGT

Reglerne om partsaktindsigt i forvaltningsloven, om aktindsigt i offentlighedsloven og om egenaccess i offentlighedsloven finder anvendelse for sager, der behandles af Familieretshuset.

9.7. FORKYNDELSE

I det familieretlige system træffer Familieretshuset på enkelte sagsområder afgørelser, som tidligere blev truffet af domstolene. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af behandlingen af disse sager. Det drejer sig om tvister om separation, skilsmisse, faderskab og medmoderskab samt afgørelser om omstødelse af ægteskab, gyldigheden af et ægteskab, om en separations beståen og om ændring af aftaler og afgørelser om vilkår for separation og skilsmisse m.v.

©2020 VISKALSKILLES.dk.